Antologier

Mødes og skilles er Verdens Gang

her under de skiftende Tider;

mødes og følges er Hjærtets Trang

indtil det mod Maalet lider.

Om end vi mødtes saa tit helt fro

med Venner fra vester og Øster,

sjældent vi fandt dog en Ven saa tro,

vi fulgtes trods alle Røster.

Hjærtet begjærer dog slig en Ven

og kan ikke nøjes med mindre,

én, der i Kjærlighed gav sig hen

og ikke vor Livsvæxt vil hindre.

Mødtes med Vennen vi da saa godt,

at Hjærterne smeltede sammen,

driver og Verden end dermed Spot,

vi følges i Alvor og Gammen.