Et evigt Baand af Liv og Glæde
Omslynger Alt fra Soel til Soel:
Alt, Alt paa Jorden er en Kjæde
Af Liv og Lyst fra Pol til Pol.
Alt, Alt hvad aander, raabe da
Som denne Kreds: Harmonia!
Hvert Aar os qvæger Vaarens Have,
Og Sommermarkens favre Pryd,
Og Druen, Høstens ædle Gave
Og Vintrens Kald til Samfundsfryd,
Op, Brødre! Søstre! priser da
Naturens Lov, Harmonia!
Et Demantbaand blandt alle Kjæder
Er det, som knytter Sjæl til Sjæl,
Som adler hele Folkets Sæder
Og lønner Dyd med varigt Held.
Med Dydens Ild vi raabe da:
Held Venskab! Held Harmonia!
Til Venskabs Tempel os indbyder
Vort Samfunds blide Broderaand,
Utvung’nhed her Alle fryder
Og Liighed lægger Haand i Haand;
Thi slutter Venskabskjæden da,
Og raaber højt: Harmonia!
L. C. Sander.