Nanny
(En Romance.)
(En Romance.)
I Skotland paa Havets fortryllende Bred
Den elskende Nannylill sad;
Hun sang om sin Halvor, og Taaren randt ned
I Havet, som skilte dem ad;
Hun sang saa veemodig, og Tonen gienlød
Fra Biergenes Skiød.
Da saae hun en Bølge, den syntes saa glad,
At rulle mod tangklædte Strand.
”Du hørte”, sang Nanny, ”maaskee, hvad jeg bad,
”Du kommer fra Norriges Land.
”En Hilsen fra Halvor du bringer hans Møe
”Fra grankronte Øe!”
”Maaskee du min Halvor har rullet forbi,
”Maaskee du har været ham nær;
”Dig var det maaskee, som han speiled’ sig i,
”O, ja! — jeg i dig ham jo seer!
”Min Halvors fortryllende Billed’ du bær —
”Kom, Bølge, kom nær!”
Men hastig som Lynet forsvandt hendes Fryd —
Høit Bølgen mod Strandklippen slog,
Langt hørtes dens huule og dønnende Lyd,
Som moesgroede Klipper gientog;
Og Bølgen, som sqvulped’ mod Fieldvæggens Kant,
I Taarer nedrandt.
”Den Bølge betyder”, — saa sukked hun nu —
”Min Halvor jeg finder ei meer’;
”Jeg evig skal sukke, o Havbred, som du,
”Og Taarer i Bølgen jeg seer.
”O, varslende Bølge! din Spaadom jeg sandt,
”O, giætted’ jeg sandt?”
”O, giætted’ jeg sandt” giennem Fieldene lød;
Fra Steenen hun hævede sig,
Da saae hun, at Noget paa Bølgerne flød,
Ei Halvor det var, men — hans Liig.
Det Liig til sit Hierte hun trykkede fast,
Og Hiertet — det brast! —
Sagen.