Til Gerda Vedel
som fra sit Sygeleje havde sendt en hvid Rose.
som fra sit Sygeleje havde sendt en hvid Rose.
Hvide Rose ved min Side,
grønne, køligt aftenskønne
Skygger i dit Indre bygger.
Fulde som af evig Kulde
løfter du din Krones Kløfter,
svimmel, mod den dunkle Himmel.
Duften, blege Blomst, kun Duften
røber glødende, der svøber
Flammer i dit hvide Kammer.
Svimmel, mod den dunkle Himmel
hvælver du dit Bryst og skælver,
hvide Rose ved min Side.
11/7 1903.