Sidst af alt ønsker jeg du skal bryde
den Lov dit Væsen uvilkårlig kårer.
Nej, det er netop den, den, du skal lyde,
og hverken mine Smil eller mine Tårer.
Hvis kun fordi du var smeltet af min Smerte . .
Ja, heller vilde død for din Fod jeg ligge!
Giv mig hvad du kan af hele dit Hjerte,
med stolt Samvittighed, og andet ikke.
Jeg ønsker Et kun: At dit Spørgsmål gælder
ej den Samvittighed „Hvad Folk vil mene,“
din Skik-og-Brug-Samvittighed ikke heller —
din Menneskesjæls Ja eller Nej alene.
1901