En Aften i Maj
efter Dagens forfriskende Regn
gaar jeg ud mellem Vinrosers Hegn,
hvor det nysprungne Løv,
nu befriet for Støv,
vælter Bølger af Duft paa min Vej,
vælter drivende Bølger af Duft
i den milde, kærtegnende Luft
en Aften i Maj. —
I Vesterled staar
der en matgylden Lysning af Dag
over Storskovens mørknende Drag.
Ingen Larm — ingen Lyd —
i hengivende Fryd
møder Jorden den favnende Vaar.
Selv den skælvende Poppel er stum;
i det dæmrende, duftende Rum
Vaardrømmene gaar.