Danmarks Datter,
solvarmt er dit Blod,
Sang din Latter,
let i Dans og fast i Gang din Fod.
Dit Øje straaler
blankt lig dybe Vande.
Friske Strande
blæste Havets Sundhed til din Pande.
Du kun maaler
gylden Lykke, som er mig den sande,
med de hvide Hænders Vejeskaaler!