SneglenEn Fabel.Sneglen krøb ud af sit Huus en Dag,Men da var Verden den ej til Behag,Dens Følehorn gik baade ud og ind,Men Verden blev slet ikke efter dens Sind.Da fløj med Larm en Fugl fra sin Rede,Saa fik den endelig Luft for sin Vrede:„Hvilken Støj her dog er paa denne Klode,„Hvilken Susen og Brusen dog her er i Mode,„Man faaer ordentlig ganske ondt i sit Ho’ede!„Hvad dog ogsaa Fuglene vil i Luften,„Hvorfor blive de ej paa det faste Land„Som jeg og Andre med sund Forstand,„Den Flyven er lige stik mod Fornuften!„See Storken der med Benene røde,„Han maa dog til Jorden og søge om Føde;„Og bygger Svalen ved Murens Top,„Da kan den Jorden kun lidt undvære:„Saameget deraf, som den kan bære,„Slæber den med sig i Luften op.„Jord har dem født, og Jord skal dem gjemme,„Hvorfor bliver de ikke, hvor de har hjemme?„Hej! Der foer en Sommerfugl afsted,„Den stakkels Orm vil nok ogsaa med,„Dens Krop er simpel nok, kan jeg troe,„Men lapse sig kan den med sine Vinger,„Og frem paa fire den stolt sig svinger,„Skjøndt store Fugle dog nøjes med to.„Vil man bare see: histovre i Eng„Med løftede Arme kommer en Dreng,„Nu bøjer han Armene, nu er de stramme,„Han gaaer vist ogsaa tilvejrs i det Samme.“Og saadan laa den en Stund i HavenOg ærgrede sig baade arrig og gnaven.Med Fluesmækken kom Drengen forbi,Han fanged Sommerfuglen deri;Og Sneglen kvad: „Nu er du forloren,Jeg sagde det: Du skulde blevet ved Jorden.“Og Jægeren kom med Bøssen paa,Da segned en Fugl fra Luftens Blaa.„Jeg sagde det nok“, kvad Sneglen igjen,Du skulde blevet ved Jorden, min Ven!“Den stakkels Snegl, som, naar det gik vidt,I den lange Dag fik naaet et Par Skridt;Som sjelden voved at løfte sit BlikFra Jorden, hvor den sin Føde fik;Den aned ej, at hvo der har havtDen evig higende Flyve-Kraft,Og eengang Vingernes Brug har prøvet,Eengang steg med brusende FjerI mægtig Flugt over Taarn og Træer,Den vil hellere døe end krybe i Støvet.