Hvor Fader Evan throner, Glæden smiler,
trindt om hans Alter Roser groe,
og under Lye af Ranker bedst man hviler:
det, Brødre! var Horazes Tro.
Thi festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre, ved Glassenes Klang!
Chor: Ja, festligen lyde etc.
End seer jeg, Ven! at fra Dit Øje straaler
den favre Ungdoms Fyrighed;
end Livets Vej Du ej utidig maaler,
og ej Du tæller Dine Fjed.
:|: Thi festligen lyde etc. :|:
Thi nyd, og haab ej, at den svage Alder
erstatter Dig hensvundne Aar;
Du let kan rejses, naar som Ung Du falder,
men ei, n[ulæseligt]t Du ved Staven gaaer.
:|: Thi f[ulæseligt]ligen lyde etc. :|:
Din Pige leve! Broder, hun som kroner
Din Daad med ædel Kjærlighed;
hun sviger ej naar hiin ved Millioner
opdynget Guld tilsidst bli’r kjed.
:|: Thi festligen lyde etc. :|:
Saa tag Dit Glas og klink saa med Din Broder,
som ynder skyldfri Munterhed;
og syng kun ikke efter falske Noder
før Aftenstjernen glider ned
:|: Thi festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre, ved Glassenes Klang! :|:
Rode.