43. For Norden
Som: Og det var i Aaret 1807.
Som: Og det var i Aaret 1807.
En Skaal for det blinkende Søernes Baand,
som folder sig om Sveriges Skulder;
for Staalet, som fra Dybet voxer Helten i Haand,
for Sangen, som med Fosserne ruller!
og er der lidt pynteligt ved Gosserne der:
det kommer af de nysselige Birketræer!
Svensken er os god,
med ham vi blanded’ Blod;
Sverig har vi kjært;
thi længe har vi lært:
for „sanning och rätt“
bliver Armen ikke træt,
og Hjærtet har Brodersind mod Danmark.
En Skaal for den mægtige Højenlofts-Hal
med Sneflokker tavlet og tjældet,
hvor Nordlyset tænder i Tusendetal
med Julelys Granerne paa Fjældet!
og er der lidt stikkent ved Gutterne der:
det kommer af de mange, mange Naaletræer!
Norsken er os god,
med ham vi blanded’ Blod;
Norge har vi kjært;
thi længe har vi lært,
at fjældbunden Mand
har ej trælbunden Stand,
men Frihed og Brodersind mod Danmark.
En Skaal for de Roser bag Klitternes Rad,
som lunt mellem Lyngen sig dølger;
en Skaal for hvert gyngende Aakandeblad
til Ankers i Østersøens Bølger!
og er der lidt mageligt hos Svendene her:
det kommer af de skyggefulde Bøgetræ’r!
Danmark er vor Mo’er,
vor egen dyre Jord!
Sjælen i vor Røst
og Slaget i vort Bryst!
og sner det med Fjender,
saa tø’r det med Blod,
saa tit det gjælder Kampen for Danmark.
Ja, vel er der langt fra Ungdommens Bord
til Fyrsternes kongelige Taffel,
og vel er der langt til et sejrende Nord,
og Treforken er kun en Gaffel;
men dog skal der tændes en lysere Dag,
da Kattegat skal lystre det nordiske Flag!
Vi er kun en Flok,
men Folket kommer nok:
derfor kun paa Vagt
og altid uforsagt!
og Skaal for de to
bag den gyngende Bro,
med dem vil vi kæmpe og sejre!