Herlig lønner du din varme Dyrker,
Himlens blide Datter, Kierlighed!
Du hans Siel forædler, fryder, styrker,
Glæder spire rundt om hvert hans Fied.
Jeg har hyldet dig, Udødelige!
Og jeg følte glad din Guddoms Ild;
Ogsaa mig du skienkede en Pige,
Ædel, yndig, vittig, from og mild.
Henrykt skuer jeg den Dag i Møde,
Som til huuslig Fryd indvier os.
Mindet om hver Lyst, vi fælles nøde,
Tid og Død og Grav skal byde Trods.
Og i Dag mit Held jeg tifold smager;
Thi jeg nyder alt, med frydfuld Aand,
Dette Smiil, hvormed den Ædle tager
Denne Gave af sin Elskers Haand.