Förste Idylle
Festen i Skoven
Festen i Skoven
Under det tætte Skiul af to bredbladede Linde,
Som mod Middagsheden beskygged’ den daglige Stue,
Over Straataget susende hen, her sad i sin Slaaprok,
Efter Maaltid, vor Præst, ved Sandsteens-Bordet paa Stolen,
Som ved Vinter-Ovnen hans gamle konstige Gaardskarl;
Lönlig skar og beströg med Hvidt og det glindsende Grönne.
Sorgfrie Oldingen sad i Elskedes Kreds, og hans Hierte
Frydede sig ved Viisdoms Ord og mangen Fortælling.
Kyllingers frydfulde Vrimmel og Perlehönen de pikked’
Bröd af Jomfruens Haand, thi hisset den trodsige Hane,
Med sine Koner vented paa Kastet, og trippende Duer
Og den Pluddre-Kalkon. I Lye af blomstrende Hyldtræ
Laae den kiekke Pakan, og gnavede Been, og knurred’
Ad den lurende Kat, og snappede sværmende Fluer.
Men den gamle Moder ved velbekiendte Fortælling
Smilede, trak saa jevnt sin i Naboe, Luise, ved Ærmet,
Böiede Hovedet hid, og sagde med lönlige Hvisken :
Skal vi til Skovs, min Datter? — Maaskee du snarere vilde
Helligholde din Födsel i Lysthuset nede ved Bækken,
Siden det dog er saa heedt? — Hvi blusser du Pige saa frygtsomt?
Studsende svarede da den favre Luise sin Moder:
Ikke i Lysthuus, Mama! — det Giedeblad lugter om Aftnen
Alt for stærkt! — og især med Lilie- og Reseda Duften
Blandet; desuden den Sværm af Myg dernede ved Bækken! —
Solen skinner jo mildt, og ved Söen er Skygge og Kölhed.
Og til Præsten sagde den gamle forstandige Huusmoer:
Skal vi nu takke Gud? — Luise vil ei i vort Lysthuus
Helligholde sin Födsel, men helst i Skoven ved Söen.
Solen skinner jo mildt, og hisset er Skygge og Kölhed.
Hör nu mit Raad: Hr. Walter, den lille Grev Carl og Luise.
Gaae foran, vælge Plads, og samle os törrede Qviste
Men vi Gamle vil fare i Mag; til Söes vil vi reise;
Thi vi veed jo, vor Ven, Forvalteren, laaner os gierne
Baaden. Dog önskede jeg, at Papa fik sovet en Smule.
Middags-Sövnen for gamle Folk er den bedste Forfriskning
I den hede Sommer, især naar Bönnerne blomstre.
Men den ærværdige Præst i Gröndal tog nu til Orde:
Hörer De det, min Sön! hvor flink min Kone befaler?
Dog jeg lystrer strax; i Dag kom Luise til Verden.
Börn! vi bede til Gud, den Almægtige, beder med Andagt!
Og nu blottede han, den ærværdige Fader, sit Hoved,
Prydet med sneehvidt Haar; hans Isse var glindsende skaldet;
Ydmyg saae han ned, og sagde med foldede Hænder:
Gud! du mætter med Fryd alt hvad der lever paa Jorden,
Hör den stammende Tak, som dine Börn dig yde!
Vi er’ Stöv. Bevar du os her i vor Prövelses Dage
Stedse for Trængsel og Köd, som for Yppighed, Stolthed og Letsind,
Til vi, löste fra Stovet, gaae ind i din Herlighed, Amen!
Velbekomme Jer, Börn! — saa sagde han; alle da kyssed’
Ham med hiertelig Tak, især den venlige Datter,
Som til Faderens Kind sig böied’ med Kierligheds Ynde.
Kierlig favned’ han hende, og gyngede hende paa Skiödet.
Moderen trykkede nu de Fremmede trofast i Haanden,
Spörgende: Blev’ De mætte? kun Bondemad satte jeg for Dem,
Ingen grevelig Ret; dog haaber jeg, Venner vil tage
Villien i Gierningens Sted. Nu! lyster Dem Caffe herude?
Strax paa Maden, troer jeg, de Store drikke den gierne.
Og den unge beskedne Mand gav hende til Giensvar:
Hiertelig takke vi, kiere Mama! for den gode Beværtning.
Giör dog min Carl ei skamröd! Den Gode er meer end den Store.
Sad en Konge selv i saa godt, saa fortroligt et Selskab,
Under grönnende Træer, og nöd vort landlige Maaltid,
Og han önsked’ sig kræsen at sidde blandt strammede Hofmænd,
Savnende franske Retter, han vist fortiente at sulte.
Om Mama saa vil; saa gaae vi strax hen i Skoven?
Og naar Baaden lander:, saa koge vi hurtig vor Caffe
Under hængende Grönt af hiin hvidstammede Birkskov.
Carl frabeder sig Caffe; den volder ham Klemsel om Hiertet.
Men den gamle Fader begyndte at vredes og skiænde:
Kone! hvad skal det til med al den megen Undskyldning?
Var vor Risengröd sveden? Var Vinen doven og skimlet?
Var’ ei Ærterne friske, og Rödderne söde som Sukker?
Og hvad fattedes Skinken og Gaasebrystet og Silden?
Og det stegte Lam, og Kopsalaten til Stegen?
Var ei Ædiken skarp, og Olien söd som en Balsom?
Var’ de Kirsebær sure? Var Smöret ei kiærnet af Græsmelk?
Svar! og det kraftige Bröd! saa hævet og hvidt! — Det er hæsligt,
Naar man for Höfligheds Skyld forsmaaer Guds herlige Gaver.
Sön! tag De nu min Datter, og gaaer saa smukt med hinanden,
Hen i Skoven! — kom hid, og lad mig kysse dig, Moder!
Derpaa svarede ham den gamle forstandige Huusmoer:
Skiænd ei, kiere Papa! hvem lægger vel Ord saa paa Vægtskaal?
Sov du rolig og höit i Kammeret. Nu har Katrine
Givet Fluerne Peber og Melk, og lokket os Musen
Ind i Fælden i Dag, og flittig luftet Alkoven.
Saa hun taled’ og fulgte sin kiere Mand til hans Kammer,
Lagde ham Puden tilrette og slog Gardinet for Sengen,
Medens Pigen bar Dækketöi ind af det fineste Dreiel,
Og deres Helligdags Glas og hvad der var ellers paa Bordet.
Rask nu hastede Hans til Forvalteren med sin Begjering,
Om hans nybygte Baad at fiske i, og til Lystfart.
Og Forvalteren strax sagde ja til Hanses Begiering.
Men den unge beskedne Mand gik glad med sin Elskte
Over Höien ved Möllen, og ned til Dalen ved Söen.
Hendes Klædning var hvid, med rosenfarvede Slöifer,
Trolöst Silkefloer bedækkede Halsen og Barmen,
Prydet med knoppede Rose. Til Skiærm for det venlige Ansigt
Bar hun en Straahat, flettet saa fiint, og bekrandset med Blaaböy.
Under denne snoede sig blödt brunglindsende Lokker,
Som et Rosenbaand, i Nakken flagrende, fængsled’.
Fiin og nydelig kigede frem af brunlige Handske
Hendes höire Haand, som költe det blussende Ansigt
Med den grönne Vifte; men sagtelig hvilte den venstre
I den Elskedes Arm, og Pigens buttede fingre
Spillede ham i Haanden. Han nu en tryllende Gysen
Fölte i Marv og Been? han giennemfoldede, maallös,
Pigens den lille varme Haand med bævende Fingre.
Langsomt ginge de frem blandt Græs og blomstrende Urter,
Og de hæse Græshopper sprang saa lystig omkring dem.
De gik bly og i Tanker, saae ned og talte kun lidet.
Giennem lumre Dal de havde tit sukkende vandret
Ned til Giærdet, hvor Kilden saa mörk og muddret og treven
Flöd fra Sandhöi ned blandt Banker af Siv og af Skavgræs.
Og ved Elskerens ledende Haand den frygtsomme Pige
Hoppede paa de Steen, som laae til de Vandrendes Fodtrin.
Nu paa Trinet hun stod, og over Gierdet hun löfted’
Varsom det ene Been, som til Svikkelens Krone var blottet.
Bly hun ordnede Skiörtet, og sprang som en Raahind derover.
Möisomt betraadde de nu, blandt Hesselbuske, den krumme,
Giennemregnede Stie langs ned paa Siden af Höien.
Og med Stönnen begyndte den rosenkindede Pige:
Lad os et Öieblik staae! — Mit Hierte banker! — Hvor qvægsomt
Puster den köle Luft her op fra Söen! — Hvor deilig
Smiler vor Eng! — See der langstribede gule og grönne
Marker med bölgende Korn! hvor skinne de spraglede Blomster!
O, hvor det bölger sig hist med graalige Damp giennem Rugen!
Hist vor Bye med sit Krat, der ligger saa stolt og saa venlig
Ved den slyngende Bæk, og Taarnet med blinkende Viser!
Oppe det hvide Slot blandt Kastanier, foran paa Engen
Rödlige Köer, og den sölvblaa bugtende Indsöe med Skoven,
Og Höstakkerne der, Höstfolket, og nu vi selv her!
Mellem Boglivedeblomster i Snur af hiemslæbende Bier.
Seer dog omkring, Börnlille! og glæder Jer! Hör nu, min Bedste!
Vist nok bringer Mama os spanske Jordbær til Aften;
Men er Jordbær fra Marken ei nok saa söde og stærke?
Kom kun herind i Krattet! her staae de skarlagensröde.
Og nu vendte de sig til höire Side, Foran dem
Hoppede Drengen og slap i Hast den grönlige Guldsmed,
Som med glimrende Vinger sig satte paa takkede Brægne.
Men Luise stod, og böiede venlig sit Ansigt
Hen til Elskerens Kind. Fortrolig hun hviskede til ham:
Seer De, han lugter sig frem til Jordbær, Bedste, de maae ei
Trykke min Haand saa stærkt! — han kunde belure sin Lærer.
Men med bange Henrykkelse slog den Elskendes Hierte,
Da den skiönne Mund udgöd saa liflig en Aande
Paa hans Kind, og han vendte sig blidt, og kyssede Pigen,
Og med sagte bævende Mund hun vendte sig fra ham;
Men hendes Ansigt rödmed’ blufærdig lig Foraarets Morgen.
Pludselig hörtes fra Krattet den Lilles raabende Stemme:
Kommer og plukker! see her er Jordbær skarlagenröde.
O hvor vi alle vil juble af Glæde, naar vi kan ogsaa
Öse vort Forraad i Skaalen, og hvor da ei Fader
Sig vil forundre! — De Jordbær paa Marken dem har dog vor Herre
Plantet selv, og med Melk og Sukker smage de prægtig.
Nu de kom og saae de svulmende Jordbær, som rundtom
Stak blandt Urterne frem med ildrödt Glimmer ved Soelskin,
Og med krydrede Lugt de giennemduftede Krattet.
Her den unge beskedne Mand med glade Forundring
Raabte: Hvor skiönt! den Rige er glad ved i sin kunstige Hauge,
Som barn bringer sin Skat af liv er en Soelkreds, og tvungen
Yder barn sit Hoverie, og Gud for den Arme bereder
Selv i Örken en Hauge med Frugt og Blomster og Urter.
Uden Arbeid da samler Barnet, og Oldingen samler.
Men os fattes et Kar til de saftige Bær. Skulde vi ei plukke
Hestehov der min Karl, og i löselig knyttede Klæde
Lægge Bladene, eller end bedre dersom vi skrabe
Barken af Hæsselen der, og plöke den sammen med Grene?
Eller veed maaske min Carl en nemmere Maade?
Halv fortrydelig svarede da den fyrige Dreng ham;
Er det Alvor, Hr. Walter! — At flaae den deilige Hæssel
I dens fulde Vext med hele Klaser af Nödder?
Er der ei Siv nok i Mosen? — Og hastig er jo en lille
Frugtkurv bragt tilveie, saasnart man rigtig har lært det?
Og den unge beskedne Mand ham smilende svared’:
Det har Skik og Maneer, o hvor godt, naar to er om Raadet.
Brav, min Carl! Nu vel, saa löb, min Bedste! og flæt os
Hurtig en Kurv af Siv. Vi leire os her under Hæslen
Fuld af storklasede Nödder, der hvælver saa vældig sin Skygge
Over vort fredsomme Leie. Af Jordbær plukke vi ingen,
Uden et Par til Forfriskning for kiere Medvandrerinde.
Glad iilte Drengen fra dem til sivbegroede Mose,
Medens de begge leirede sig i Hæsselens Skygge
Men om en liden Stund han bragte stoltelig Kurven,
Snart de plukked’ den fuld af saftige Jordbær paa Nodlöv,
Plukked omkaps og i Hast, og pralede tit af de bedste,
Spiste iblandt, og forærte hinanden, da nok var at vælge
Höit nu pralede Kurven, og Drengen barden paa Armen.
Da de nu atter gik ud paa Stien, de hörte fra Siden
Giennem Dalen en Sang af halvfierdesneesaarige Væver,
Som, for svag til Væven, ved Kirkemusik og ved Gilder
Strög den brummende Bas, som af Organisten han lærte;
Ogsaa oplært af sig selv han stillede Uhret paa Slottet
For den gode Grevinde, og giorde forresten og Skeer,
Slöve, Truge og Svamp og Banke-Tærskler og Træskoe,
Og var ham Sommeren bedst; da Bær han samled’ paa Marken,
Til nærliggende Kiöbstæd, og Slaaen og Nödder og Hyben,
Hyld og Camelblomster, Karser, Maililier, Skampioner og Murkler.
Og med venlig Röst Luise sagde til Walter:
Vi maae hen til den Gamle. Han plukker og Jordbær. O skal vi?
Ilende ginge de did, og saae den syngende Olding
Bære hankede mægtige Krukke halv proppet med Jordbær.
Venlig hilste den unge beskedne Mand paa vor Gamle:
See god Dag! saa flittig? O sæt paa Hov’det, Faer lille!
Skiænder I ikke paa os! — Vi selv har plukket os Jordbær
Af Jer Hauge i Dag. I maae vide, det er vor Luises
Födselsdag. See her er lidt! o tag det, o drik saa
Jomfruens Skaal! saa sagde han og vendte sig fra ham.
Oldingen signede begge, og Taarer skialv i hans Öie.
Og med tavse Smiil Luise hiertelig trykte
Elskerens Haand; og saasnart den tættere Dal dem beskygged’;
Mödte hun strax med villig Mund hans kyssende Læber.
Giennem skiæggede Byg og Ærtemarken de gik nu
Op til Höien ved Söen, med mörke Graner bekrandset,
Og med hængende Grönt af de hvidstammede Birke.
Lyttende saae nu Luise til buskbegroede Söebred;
Sigende: Stille! det löd mig saa huult, som Slaget af Aarer.
Men den glade Carl, der löb foran, sig vendte og raabte:
Hurtig! der seer jeg Baaden. Nu glider den jevnt ind i Sivet.
Og de iilte med vingede Skridt. Den kölende Sövind
Pustede Skiörtet tilbage, som brusende svæved om Pigens
Trippende Födder. Det lokkede Haar om Skuldrene flagred’.
Men’ fra slingrende Baad vor Præstemand vinked’ og raabte:
Langsomt, Börn! I löbe saa raskt, som Hönsene fare
Over Gaarden til Pigen, der foerer dem uden for Dören.
Datterlill’! gaae dog forsigtig, og snubl’ ei over de Rödder;
Aandelös tövede de, til Baaden landed’ med Brusen.
Glade raabte de nu: Velkommen her i det Grönne!
Bagi stemmede Karlen, og holdt sig ved Ellen i Vandet.
Men ved Ynglingens Haand Forældrene traadde paa Sanden,
Fuld af Muslingskaller og Steen, og af Vandene dannet
Bölgeformigt, omdandset af höit optoppede Söeskum
Blidelig kyssede nu den blomstrende Datter vor Olding,
Sigende: Hvi er Papa saa tidlig vækket af Sövne?
Nu har den hæslige Kat nok miauvet igien, eller Hönen
Lagt et Æg, og kaglet for höit, eller ogsaa Katrine
Klappret alt for stærkt med Vaffeljernet i Kiöknet,
Derpaa svarede den ærværdige Pastor i Gröndal:
Hverken har Katten mjauvet, mit Barn, eller Hönen har kaglet,
Eller Katrine klappret med Vaffeljernet i Kiöknet.
Men vor Samtale för, og din Födselsdags Glæde, min Datter!
Giorde mit Hierte uroligt. Nu frisk, Börn! Lad os faae Ild paa!
Flink og Caffe kogt! De kiere Börn har det nödig!
Saa han taled’, da raabte den forstandige Huusmoer:
Hans! giör Ild paa hist, ved den blomstrende Gyvel, at Vinden
Ikke puster os over med Rög. Her tage vi Sæde
Foran under den gamle Familiebog, der alt længe
Vedkiendes os med de nu alt næsten udvoxede Navne.
Her er költ og Græsset saa blödt, og den deilige Udsigt
Over Söen til Byen og frugtbare bugtende Bredder.
Samler nu Brænde, Börn! — Hvo Kærnen vil nyde, maa knække
Skallen! — Og froe de iilte nu op paa Höien, bevoxet
Med de gamle Granne og med hvidstammede Birke,
Fandt, og samlede Trödske og Riis, og derpaa de iilte
Hen paa den venstre Haand til Bögelunden i Dalen
Hvor et uendeligt Affald af Grene rundtom forraadned’
Under affaldne Löv og Krat; men den ærlige Gaardskarl
Optog Staalets sprudende Gnist i svampige Tönder,
Stak det i törrede Löv, og svingede dette, til Ilden
Blussede frem af den tykke Rög. Da lagde han varsom
Qviste og Grantræ dertil, saa Luen glad ved det Harpix
Bragede glad igiennem opstablede Træ, og opsendte
Mörknende Rög til Siden mod Himlen, hvor Vinden nu sused’.
Ind iblandt Flammerne der han satte sin Trefod, og paa den
Den vel tillukkede Kiedel, fyldt af Kilden i Haugen.
Luen omslikkede den. Nu bruste den sydende Kiedel.
Men af Kræmmerhus udöste Morlille sin Kaffe
Blandet med klarende Hiortetak i hin brunlige Kande;
Fyldte Kanden med kogende Vand, og satte den varlig
Over Ilden, indtil den stigende Blære var brustet.
Hurtig vendte hun Hov’det og raabte: Sæt nu, min Datter!
Kopperne frem; thi strax er Kaffeen færdig. Jeg haaber.
Selskabet ei forsmaaer i det Grönne vort daglige Steentöi,
Og at det tager til Takke med min utragtede Kaffe.
Saa befal’de min Mand, og Qvindens Pligt er at lyde.
Nu af aabnede Kurv Luise Kopperne fremtog,
Dernæst Daasen af Blik med Sukker, og Flasken med Flöde,
Ordnede det i det Grönne, og nu, da den blomstrende Pige
Havde randsaget Alt, hun neied’ og smiilte saa listig:
Tag det ei ilde op, Mama! os fattes nok Skeer!
Sagde hun; alle loe, endog den kierlige Moder,
Som bar dampende Kande frem. Men Ynglingen iilte
Til den nærmeste Birk, og skar af de hængende Grene
Smukke glattede Pinde, og deelte dem om til vort Selskab.
Venlig rakte Louise den gamle Papa og sin Yngling
Piber hid, og Tobak i blanke hollandske Daase.
Og de leirede sig i blöde Græs. Ved den Gamles
Höire Haand laae Carl, og Moerlille, der skiænkede Kaffe;
Og paa venstre Side den skiönne Louise og Valter.
Sielden smagte hun denne Drik; men af Höflighed nöd hun
Dog i Dag en Smule, og russisk Thee med den Lille.
Kierlig klapped’ vor Olding sin Datter paa Kinden, og sagde:
Barn! din Kind jo blusser som Ild! Ja rigtig nok seer det
Ret godt ud; men dog for Trækvind skulde min Datter
Tage lidt meer om sin Hals. Man forköler sig snarlig i Heden,
Men hun kyssed’ hans Haand, og svarte ham venligen: Trækvind
Kalder du Kiölingen, som saa blidelig aander igiennem
Breddens Eller, og neppe bevæger et Baand? Vi gik jo saa langsomt,
Hviilte og tit i Skyggen. Det er kun af Glæde, min Fader!
Derpaa svarede den ærværdige Pastor i Gröndal;
Ja, du elskede Datter, jeg föler og Glæder en Glæde,
Som de syngende Fugles i Skoven, som Egerne hisset,
Der giennemhopper de luftige Grene om Ynglen i Leiet.
Atten Aar er det i Dag, siden Gud mig skiænkde mit elskte
Nu mit eneste Barn, saa forstandigt, fromt, og saa lydigt.
Hvor dog Tiden flyer! — Ti kommende Aar, hvor udbreder
Deres Rum sig for os! — hvor kort, naar vi see os tilbage!
Sandelig synes det mig, det var i Gaar, jeg vandred’
Hid og did i vor Hauge, og pillede Blade i Stykker,
Bedende til min Gud, og jeg nu pludselig hörte
Dette glade Budskab: En lille Datter er födt os!
Meget Godt og Ondt er os siden tilsendt af Herren.
Ogsaa det Onde var godt. Hans Godhed kiender ei Grændse.
Husker du, Moer! engang vi efter langsommelig Törke
Fik en herlig Regn? Jeg gik med Luise paa Armen,
Ud med dig i Haugen, for ret at indaande dens Kölhed.
Regnbuen straalede skiönt, og Barnet greb op i Veiret
Efter den; hun kyssede mig, og raabte med Glæde:
See, Papa! o see, der regner jo Blomster fra Himlen!
Ströer vor Herre dem ud, at Börn skal plukke dem? Giör han?
Ja, han ströer Velsignelser ud, den himmelske Fader,
Som til Naadetegn udspendte den skinnende Bue,
Blomster og Frugter, at vi skal samle med Tak og med Glæde.
Naar paa vor Fader jeg tænker, mit Hierte sig hæver og svulmer
Mod de Brödre, som boe rundt om paa den herlige Klode.
Vel ulige af Kraft og Forstand, men alle vor Faders
Kiære Born, som vi; hans Haand opholder os alle;
Og om föie Tid gaaer i Skumring först En, saa en Anden
Træt til Hvile, velsignet af ham, paa det kölige Leie,
Hörer i söde Drom en Buldren af Vinden og Regnen.
Sover, og vaagner styrket og mere forstandige Börn lille!
Alle glædes vi da, naar Herrens Morgen har vakt os.
Da erfare vi og, at Gud ei seer paa Personer.
Men at hvo ham frygter og giör hvad Ret er, ham tækkes
Alle, som giorde Godt i Enfoldighed; glædes med Petrus,
Moses, Confuts, og Homer, den elskende, og Zoroaster,
Og ham der döde for Sandhed, med Sokrates, og med den ædle
Mendelsohn! — han havde aldrig korsfæstet vor Christus.
Men den unge beskedne Mand ham svar’de saaledes:
Sörgeligt kun, naar det Barn, som ahnende eller forstandigt
Agter med mere Begreb ana Faderens dannende Tale,
Troer sig sin Faders Udkaarne, hans eneste, naar det vanærer
Nidsk sin Broder i Graven, der engang om Sokrates stræbte
Op til Menneskheds Höide; hovmodigt det skiælder og plager,
Mrder de mindre Brödre, som först begynder at stamme
Eller udtyde sig selv, hvad Faderen sagde. Jeg hörte
Nylig et Eventyr om denne daarlige Hovmod.
Engang en Dödning fra Maynz kom hen til Himmelens Porte,
Banked’ og raabte: Luk op! da saae den hellige Petrus
Ud af sagte aabnede Dör, og spurgte hvo er Du? —
”Katholik! — Jeg har den Tro, som ene giör salig.”
Sæt dig hist paa Bænken! saa raabte Petrus og lukte.
Derpaa kom der til Himmelens Port en Dödning fra Zürich,
Banked’ og raabte: Luk op! — Hvo er du? spurgte Apostlen.
”Calvinist! — Jeg bar den Tro, som ene giör salig.”
Sæt dig hist paa Bænken! — Da kom en Dödning fra Hamborg,
Banked’ og raabte: Luk op! — Hvo er du? spurgte Apostlen.
”Lutheraner? — Jeg har den Tro, som ene giör salig.”
Sæt dig hist paa Bænken, saa raabte Petrus. Her sad de,
Og beundrende saae, hvor Sole, Maaner og Stierner
Gik i harmonisk Dands. De nu fortryllede hörte
Harpelyd og Sang, og aandede Himmelens Vellugt.
Deres Hierte blev henrykt til Sang: Vi troe, vi alle
Troe paa Gud! — og see! da aabnedes pludselig Dören,
Og en himmelsk Glands opfyldte den reneste Æther.
Petrus fremstod, med venlig Smiil han talte saaledes:
Have I nu betænkt Eder daarlige Börn! nu saa kommer!
Saaledes talede disse her i Fortrolighed sammen,
Under den alt omgivende Himmels venlige Blaane.
Herrens levende Vinde omvifted’ dem! Nu slog den Gamle
Öiet dybsindig ned, sad stirrende og som bedövet,
Ret som han skulde præke, med Himmelord i sit Hierte.
Först han bevæged’ sit Hoved; en Taare frembröd af Öiet.
Alle taug, og saae paa den gamle Mand med Beundring.
Men nu tog han til Ord, og sagde til roseliig Pige:
Syng mig den nye Sang, min Datter, som her i Vaaren
Vores Ven fra Eutin her digtede, hemmelig sneg han
Sig giennem Krattet, I gik med venlige Ernestine
Rundt om, og kaldte, du selv og Amalia, indtil I fandt ham.
Oldingen talte; med stigende Rödme blyt Pigen begyndte
Sangen, den styrked’ den Gamle, i det han istemmede kraftig:
Seer, over os hvor blidelig
Sig hvælver Himlens Bue,
Seer grönnen Eng guulfarve sig
Ved muntre Morgenfrue;
Seer vaiende i Solens Skiær
De spæde Bögeblade,
Hör overalt: hvor skiönt er her!
Af tusend’ Stemmer glade.
Rundt om i Buske og paa Træer
Paa ny oplives Glæden,
Her skygger kiölt! ak, aander her,
Indaander Kierligheden.
Her i Opstandelsen din Aand,
O Kiærlighed„tilbedes,
Som naar vi hisset ved din Haand
Fra Grav til Glæder ledes.
Af alle Folkefærd, som Troe
Og Farve meer ei fierne,
Frembruse Millioner froe
At boe paa nyen Stierne.
Som Brödre skal de leve der
Med adlet Aand og Ævne,
Ved Broderaand ham mere nær,
Hvem selv ei Jubler nævne.
Alt her da Ret og Kierlighed
Forene Jordens Vrimmel,
Fra samme Stöv vi stamme ned,
Os dækker samme Himmel!
I samme Soelskin færdes vi
Froe ved den fælles Gave,
Vi samtlig hvile, styrkes i,
Fremgaae af vore Grave.
Stiig, Sang! fra alle Folkefærd
Til den Unævnelige!
Hvad hvers Prophet, hvers Troe end er,
Hans Lovsang tröstig stige;
Alfader gierne hörer sig
Saa mangefold tilbede
I unge Löv som frydelig
Her Skovens Chorer qvæde.
Saaledes begge de sang, og Skoven var Guddommens Tempel,
Ædlere fölte sig alle og meer broderkierlige. Men da
Ilte Luise til Ilden og hostende stræbte at tænde
Faderens Pibe, som sluktes imens den ærlige Gamle
Tal’de saa hæftig, og nu hun gav ham den brændende Pibe.
Men hun spyttede meget, og giorde snurrige Miner.
Smilende takkede han, og kyssed’ den rödmende Pige.
Og hun leirede sig. Da sagde forstandige Huusmoer:
Börn! Jer Kaffe er kold. I præke nu ogsaa bestandig!
Har I Flöde og Sukker nok? — o rörer med Skeen!
Da nu Enhver var qvæget med Kaffe og Thee i det grönne;
Skienkte Mama og for Hans, som flöitende vandred’ ved Söen.
Först han vægrede sig, halv skamfuld, endelig drak han.
Nu de alle gik, ledsaged’ af længere Skygger,
Op paa duftende Höi, hvor rankende Kirker od Himlen
Susede, Grannesæd hævede sig med guulagtig Aarvæxt,
Og hvor Enebærkrat om Iettehöyen fra Oldtid,
Angrende kröb, og stikkende Tiörn med glindsende Blade.
Enkelte bruste rundt om og Mastetræer under Skyen,
Alle böied’ mod Öst, af Syv og fyrgetyv’ Aarets
Vinterorkan. De omskued’ det vide smilende Landskab,
Sladdrede meget, og fölende qvad de Sange af Ewald,
Thaarup, Pram og Storm, af Baggesen, Zetlitz og Troiel.
Sang og: Underfuld skiön er Herrens Jord! efter Hölty,
Ham, der smiilte ad Döden, og ynked’ dig ærlige Yngling.
Men til de Vandrende sagde den gamle forstandig Huusmoer:
Seer Börn! Solen nu daler snart ned til Toppen af Skoven
Hisset, og Aftenklokken brummer hid over Söen,
Og de dampende Skyer forkynde os Dug, som befordrer
Urternes Væxt; men Mennesker let kan forköles i Græsset.
Vor Papa er gammel, og Jomfruen klæder sig altid
Luftig og költ; thi nu vil Ægget jo lære paa Hönen.
Kommer derfor til Bords! thi Luften tærer, Börnlille!
Ned i Dalen hun gik; og ei ugierne fulgte de andre.
Atter vare de nu paa den blomstrige Plet ved den gamle
Vidtomskyggende Bög. Da iilte Mama og Luise
Hen til Baaden ved Söen, og bragte i Kurven det fine
Dækketöi, Spiseskeer og engelske Knive og Gafler,
Bragte en Sukkerskaal af violblaae Glas og indfattet
Ziirlig med Sölv som en Kurv, en Foræring af naadig Grevinde
Bragte de reenlige Steentöis Tallerkner fra Kastrup og spanske
Jordbær i aflange Fade og den leede Flöde i Skaalen
Dannet af flint Porcelain, i Form af et purpurrödt Kaalhov’d,
Som med varmende Punsch sædvanlig fyldtes, naar Præsten
Fik Besög af en Ven, i Vinterens stormende Dage;
Bragte med Vedbend omlagte Söe-Krebs, saa store som Hummer,
Et Par kolde stegte Kapuner, indsvöbte for Fluer,
Bragte et höitaarnet Fad med brune randede Vafler,
Og en duftende guul Melon med grönlige Striber;
Smör, saa pyntelig kruset, i blaalige Kande, — paa Laaget
Laae en tyggende Koe til Haandgreb — ogsaa en hollandsk
Ost og Faareost, og en Reddike, stor som en Næve
Til Papa; og Kirsebær, Rips baade röde og hvide.
Men Luise neiede mildt for det samlede Selskab,
Sigende: Frisk nu, Börnlille! og leirer jer her under Træet,
Glade som Höstfolk og Piger i Marken, tager til Takke
Med vort landlige Maaltid! O skiend dog ikke, du gode
Gamle Papa! — Du veed jo, i Dag har jeg Lov til at være
Ret uartig til Gavns. Du vil dog drikke min Sundhed.
Moder! du slemme Moder! du glemte nok Vinen der hiemme.
Hende svarede nu den gamle forstandige Huusmoer:
Pige! jeg troer, du primer. Det er dog riglig en Lykke,
At det Pigebarns Födselsdag kun kommer eengang om Aaret,
Ellers satte du mig vist Stuen paa Loftet, din Galning.
See! den ærlige Hans har kölet os Melken og Vinen
Hist i Sivet ved Söen; der kommer han til os med Kurven.
Saaledes talte Mama, nu ærlige Hans med sin Viinkurv
Nærmed’ sig letted’ sin Hat og til Selskabet saaledes talte:
Det er i Sandhed en ypperlig Dag: Gud Maden velsigne!
Hurtig udtömmende Kurven svarte ham præstelig Olding.
Hiertestyrkning du bringer i Mængde, Hans! see din Andeel
Blank som Guldet i Solen; min Datters Skaal maae du drikke.
Men den Lille löb hen til Busken, der skiulle hans Jordbær,’
Satte den duftende Kurv paa Tæppet, og hurtigt han aftog
Det bedækkende Löv, og gamle Fader og Moder
Glædtes og undrede sig, og smiilte ad Drengens Fortælling,
Roste den nætte Kurv, og de röde saftige Jordbær. —
Og i behagelig Roe de giorde sig alle tilgode
Under vidt omskyggende Bög paa blomstrende Græsplet.
Dybere dalede Solen, og god mangefarve Glimmer
Giennem hængende Löv, og nödde dem ofte at Hylle.
Röret bevæged’ sig knap, og glat som et Speil blev nu Söen.
Faarekyllingen sang i eet væk og Fuglene qvæded,
Fiern kaldte Viben; Giögen nærved, og fra kornrige Ager
Lokked den streifende Vagtel, og Ringelduen i Ælmen
Kurred; og golpede Kragen med sine himmelblaa Fiedre.
Höitidsfuld aabned Papa med sin Proptrækker en Flaske
Og uddeelte dem til Dessert den gylden Rhinskviin,
Som den naadig Grevinde ham sendte, at styrke hans Helbred,
Da hun om Vaaren kom fra Staden til grönnende Landgoos.
Længe stod den forseglet i Præstens Kielder. Han vilde
Helligholde med den sin kiere, sin eneste Datters
Födselsdag. Med denne Viin han Glassene fyldte,
Sigende til sit Selskab: Nu klinker! Luise, din Sundhed!
Saa han tal’de, og Glassene löd’ i liflige Samklang.
Ikkun Elskerens Glas forstemmede Klangen. Man hörte
Kun et Skrat. Men den Gamle ham trued’ med rystende Hoved:
Tusende Gange, min Sön! har jeg lastet ham for den Uskik!
Lyder ei altid hans Glas som en sprukket Potte, og retsom
Nyere Digtersværms ubehövlede Hexameter,
Der plumper af uden Takt og Musik, saa man sig maa ærgre.
Kan han ei, eller vil han maaskee ei giöre det bedre?
Hver en Ting i Verden har sine Regler; Naar saae han
En fornuftig Klinker at gribe her oven om Glasset?
Nei ved Foden! — det klinger Harmonien liig i Lykönskning.
Og den ædle beskedne Mand ham smilende svarte:
Ikke saa vreed, min Fader! — den rosenkindede Pige
Saae med skielmske Öine paa mig, da glemte jeg Reglen.
Og nu truede ham Luise med löftede Finger,
Ildröd; og de loe ad den blidelig rödmende Pige.
Men vor Hans, for hvem Minna ved Maibusken havde
Bredt en mindre Dug, riigt læsset med Spise og Drikke,
Fyldte sit Glas med Viin, og traadde glad til vort Selskab,
Langsom, for ei den ædle Drik i Græsset at at spilde,
Da han kom nær, han böied sit Hoved, og talte saaledes:
Nu med Forlov! jeg drikker; den Ære af Jomfruens Sundhed!
Böied sit Hoved tilbage, og drak og smiilte. Da sidste
Draabe var tömt, han svingede Glasset, og sagde til hende:
Gud velsigne Hende, min lille Jomfrue! hvor ofte
Har jeg dog sprunget omkring med deri lille Spæde paa Armen!
Ladt hende smile saa blidt til sit eget Billed i Speilet!
Altid var hun deilig og from. Ja lykkelig bliver
Hendes Ægtemand. Skalkagtig svarte Luise:
Vil du ei frie til mig? Hans lil! jeg har min Kiste
Mange sparede Kroner: min Fadderskiænk og mit Nyeaar.
Ogsaa forstaaer jeg Naalen til Nöd, og at knytte forstaaer jeg:
Og at brygge og bage, vel ogsaa at lave en Livret.
Men i Ordet nu faldt den gamle forstandige Huusmoer:
Troe ei den Spottefugl, Hans! vel er hun rask nok af Lemmer,
Men hun er Dig alt for lad, og de Silkehænder for fornem.
Gaae og giör Baaden i Stand til hiemreisen; thi som jeg synes
Bliver Græsset alt vaadl! det sagde jeg nok, lad os hurtig
Reise os, ellers vi faae vor Bekomst af Hoste og Snue.
Rips og Kirsebær, Börn! dem kan I spise i Baaden.
Saa kun talede hurtig, og villig fulgte de andre.
Til Forvalterens store Baad de Bordtöiet henbar,
Traadde saa selv i den, og Karlen lagde fra Landet.
Langt fra glimred som Guld de Vindver Kirken og Slottet,
Som den dalende Soel belyste. Langs hen ad Bredden
Hang der Buske og Sæd, beaandet af rödlige Glimmer,
Omvendt, i klare Vand, og bævede over de spredte
Glindsende Skyer; og Hiorden og syngende Pige ved Koen.
Langsom roede Hans langs med Söebredden nu omkring Roret.
Og brunskaftede Siv, nu mellem Sölilier gleed hen,
Gule af Blomster og hvide, bredbladede, nu hen ad Forgrund,
Klarlig hvor Musling og Sand fremskinnede, tit han formante,
Naar i den vakklende Baad Luise til Walter sig klynged’
Men sig glædede Carl ved Söefugles Skriig over Holmen,
Ved den glindsende Giedde som sprang saa rask op af Vandet,
Og ved Aarens Billed’, der snoede sig blödt som en Slange.
Höit han hilste det Echo, der var i Ruinen paa Höien,
Snart han skieldte, og smigrede snart, og loe ad dets Giensvar.
Blidt og stille var alles Hierte, som speilklare Bölge,
Medens fornöiede Fader sin Aftenpibe sig rögte;
Rolig, og snakked iblandt om lærde Ting, og om Aviser.
Men Luise holdt fast ved sin Elsker, og frygtsom hun klemte
Ham i Haanden. Da sangde den gamle forstandige Huusmoer:
Hvor den tossede Pige dog skaber sig! — Er da ei Baaden
Bred og stor? Vær rolig, min Datter! eller jeg gynger.
Ellers er du saa kiæk, naar det gielder at klavre i Træer,
Springe over en Grövt, og gynge sig höit op i Luften.
Eller at gaae med Amalia, der er dig selv op ad Dage
Hen at glide paa tilfrosne Bæk, og paa Glidebanen som Drenge.
Tag det Silkeklæde om Halsen, mit Barn! thi paa Vandet
Köler Aftenluften. Forsigtighed er dog en god Ting.
Og den ærværdige Præst i Gröndal tal’de saaledes:
Vær ei bange, mit Barn! og dæk dig; bedre er bedre
Om og det unge Blad end gladere spiller i Aaren.
Gud skee Lov for den herlige Dag! og den herlige Aften;
Der bebuder os Godtveir i Morgen! ligesaa venlig!
Os vort Livs Aften bebude den evige Morgen.
Mat i Vesten lyste endnu det svindende Dagskiær,
Og af Glandsen gik frem en Stierne efter den anden,
Giennemfunklende Himmelens Blaae. Nu landede Baaden
Ved den krogede Eeg paa Bredden. Liflige Vellugt
Her omdunstede dem. Men de vandrede hurtig igiennem
Den afhöstede Eng og Höets bölgende Skaare.
Og Luise oplöftede Sömmen af sneehvide Klædning,
Klokken og glindsende Strömpe viistes i Aftenens Skumring.
Saa mellem Mosens Surren, og Oldenbors enlige Susen,
Gik de langs hægnende Dige bevoxet med Tiörner og Hæsler;
Faarekyllingen peeb endnu, og skinned i Græsset
Blaalige Orm; nu gik de over Stætten og ind i
Byen, og hilste den stille Forsamling for Husenes Dörre,
Og Forvalterens Karl, der til sin Höslet i Morgen
Hvæssede klingende Lee med Hammer paa Ambolten. Uhret
Pikked i Aftenens Stilhed, og Uglen tuded i Taarnet,
Og ved Porten modtog dem Pakan med venlige Logren.