Epistel til Phoebe
paa hendes fiortende Födselsdag
paa hendes fiortende Födselsdag
I Dag alt fiorten Aar! min kiere Datter!
Hvor hastig svandt de hen! Jeg snarlig iler
Fra Middags-Höiden ned til Skyggers Dal.
O bedste Phoebe! gierne vilde jeg
Fra Buldren flygte hen til stille Grav,
Hen til min Sunim, til min Alders Stötte,
Om ikke jeg — bortkys den söde Taare! —
Var Mand og Fader. Dog den Gud, hvis Haand
Mig eder gav, har ogsaa paa sin Vægtskaal
Vor Lod afveiet med sin Viisdoms Scepter;
Han mine Dages Traad mig tilmaalt har.
Tilgiv mig, Barn! tilgiv min feige Klage!
En Takkefest din Dag mig være skal.
Kom hid, lad mig bekrandse dig med Roser!
Ved dette Kys, ved disse stille Taarer
Til min Veninde jeg indvier dig.
Jeg veed, du föler det, min gode Phoebe!
Hvor stor den Titel er, jeg her dig skiænker.
Herefter er jeg ikke meer din Fader,
Din Ven jeg er, som dig ledsage vil
Igiennem Labyrinthen, og lemfældig
Til Lidelser dit Hierte forberede.
Thi lide skal du; Fryd og Smerte her,
Som Vægtens Skaaler aldrig skilles ad.
Ved denne Hiertet faaer sin rette Stilling,
Naar det for höit i Lykken hæver sig.
Et Liv af idel Glædes-Dage fuldt,
Kun passer sig for Engle. Vogt dig for
At drömme dig et sligt! — Men naar dit Öie
I Skyer hylles ind, saa græd kun frit!
Odös kun hver din Sorg i dette Hierte;
Thi Smerten er jo intet Nyt for mig.
Og naar — med Bæven tænker jeg derpaa —
Naar i din Barm den nye Drivt opvaagner,
Som skaber Pigens Lykke eller Jammer
For hendes hele Livstid, o min Phoebe!
Vælg mig da til Din Siels Fortrolige!
Ei stræng jeg være vil; jeg kun forsigtig
Dit Hierte vil for Stormens Vold bevare,
Og skaane det for hver en navnlos Qval,
Som Strid imellem Lyst og Pligt os volder.
Ei frygter jeg, at söde Lapsers Virak
Skal röve dig din Roe; og aldrig vil du
Forgabe dig i rige Dosmers Glimmer,
Men, ak! jeg ræddes for de Troldom-Vaaben,
Som vore fine Mode-Skielmer bruge.
Ei tale de om Elskovs Ild og Smerter,
Kun om Genie og Dyd og Energie,
Og Sympathiens Kraft og Venskabs Adel.
Vampyrer liig, af Pigens sikkre Hierte
De suge Dyden ud, — som Rosen döer
Ved Ormens Sting! — Held vor lyse Tider!
Da Kraftmands-Adfærd og Selvstændighed,
Sophisterie og Fölerie bereder
Langt större Farer for Uskyldighed,
End fordum Barbariets skumle Mörke!
Strax falder her et Eventyr mig ind.
Det vil jeg dig fortælle, kiere Phoebe!
O fat den Lærdom vel, som deri skiules!
Dets Overskrivt er: Fölsomhedens Klippe.
En Dæmon havde hos den gamle Drage
Med Ære tient som Svend. Nu steeg han da
Op paa vor Jord at giöre Mesterstykke.
Her skulde han — som der fra ældste Tider
I Laugsartiklerne var foreskrevet —
Henlokke til Fordærvelsen en Pige,
Som stedse havde været Dyden troe.
Sophie blev til Offerlammet valgt.
Hun var et Barn af ædel Byrd, og prydet
Med Evas Ynde, hendes stille Gudsfrygt
Alt ofte havde henrykt Seraphim,
Han kröb da ind i en Husar-Mondur,
Thi Uniformen sprænger alle Döre,
Og tiener ofte til en Talisman,
Som tryller den forfængelige Dukke.
Han lader sig nu melde hos vor Fikke,
Og siger hende under tusind Eeder,
Hun har det allernydeligste Ansigt,
Som han har seet paa alle sine Tog.
Riig, siger han, min Pige! er jeg ikke;
Dog haaber jeg, at Pokker med det förste
Taer vor Major; saa er du Majorinde.
Hvad mener du? nu! giv dog Lyd din Taske!
Den stakkels Fikke stod forbavset her,
Og hendes Hierte slog som Perpendiklen
I Taffel-Uhret. Haanlig loe vor Helt,
Og strög sit Knebelsbart paa hendes Haand.
Nu löstes hendes Tunge-Baand; — hun skreg.
Da kom en gammel Dame löbende
I Stuen ind; det var Sophies Tante;
Og Hiertestormeren med Skiændsel blev
Af Gaarden jaget ud, og Fikke bad
Den raske Portner, naar han langt fra saae
Ham nærme sig, at hidse Hunden paa ham.
Nu först begyndte Helten ret at bande.
Han rev sin Dolman strax i tusind Stykker,
Og vilde nu, som en bemidlet Nar
Vor Frökens Hierte sætte reent i Lue.
Thi gav han sig et Greve-Navn med Von,
Og lod sig kiöre i en Stadskareet;
Hans Tiener-Slæng var ganske kongeligt,
Og i en Klædning, som var stiv af Guld,
Og deilig skabt, som Cythereas Yndling,
Omdunstet af en liflig Balsom-Sphære,
Han rullede paa Herregaarden ind.
Hr. Greven svævende af Vognen blev
I vor Sophies Stadsgemak indbaaret.
Han hende strax leverer sit Portrait,
Som med hans Vaabenskiold beprydet var,
Dets Ramme var besat med Brillianter.
Med Knæfald beder han om Fröknens Yndest,
Og spiller med den mesterligste Kunst
Den fine, den hensmægtende Amant.
Sex hundred tusind Daler har jeg fastsat
Til Deres Morgengave, smukke Barn!
Om De vil vælge mig til Deres Brudgom,
Saa taler han. En Kasse med Juveler
Gi’er hvert af disse Ord en dobbelt Fynd.
Den gode, gamle Tante gaber henrykt
Igiennem Brillen paa den rige Skat.
Men vor Sophie med alvorlig Stilhed
Betragter kun den yppige Galan,
Hvis Öie funkler af en hæftig Ild,
Som spruder Vellyst ud, og kræver Vellyst.
Ved dette Syn tillukkes hendes Hierte.
Min Herre! siger hun, for stor en Lykke
Er Gift, som ofte dræber blöde Siele.
Jeg kiender mig, og vælger Middelstanden,
Hvori jeg nöd saa mange rene Glæder,
Saa megen Tröst i smaae Bekymringer,
Kort, hvor jeg nöd Naturen og mig selv.
Hun tier, og den gamle Tante knurrer.
Den stolte Brudgom bliver ganske stum,
Befaler, at hans Vogn skal kiöre frem,
Og flyver bort derfra med Pilens Fart.
„Triumph! nu veed jeg da det rette Greb!”
Saa raabte han, og loe saa frygtelig,
At Bierg og Dal forskrækkedes derved.
„Om nogle Dage har jeg dig i Snaren;
Hvis ikke, maa den hele Verden skielde
Mig for den dummeste blandt alle Dievle.”
Sophie veed ei, at en Hovedstorm
Er nær forhaanden; rolig vandrer hun
Ved Morgenrödens förste Straaler ud
Fra Sommersalen i den lille Skov.
Glad seer hun Kilden vælde ned fra Höien,
Og stemmer i blandt Nattergalens Sang.
Sa træder pludselig af Krattet frem
En ung beleven Mand, med Bog i Haand.
Hans Ansigtstræk forkynder, at hans Siel
Er deelt imellem Munterhed og Veemod.
Ærbödig hilser han den favre Pige,
Imens han törrer bort en stille Taare.
Hun hilser ham igien med venligt Nik,
Og spörger ham med hendes blide Mine:
O ædle Fremmede! hvad læser du? —
Jeg læser Clementines Martyrdom
I Grandison; soa svarer han, og sukker.
Den gode Pige seer med Ömhed paa ham;
Stærkt hendes klemte Hierte hæver sig,
Kun halv det holder Sukkets Svar tilbage.
Held! Held dig! raaber han, du skiönne Siel!
Dag ak! lev evig vel! min Lod er Kummer,
Det var Forbrydelse at pine dig.
Hun standser ham. O Ven! fortæl mig kun
Din hele Kummer! Efter lange Vægring
Han sætter sig hos hende i det Grönne.
I min Lod faldt der og en Clementine,
Saa raabte han, men ak! mit Held var kort!
Hun döde! — Her en Taareström bröd ud
Af vor Sophies Öine; ja hun fölte
For Damon, hvad hun aldrig havde fölt,
En Ild, som angreb hendes hele Hierte.
Til Afskeed kyssede han hendes Haand,
Og daglig mödtes de i köle Lund,
Og hvert et Möde gav dem nye Glæder.
De tal’de skiönt om Sympathiens Kraft,
Og om den hele Skabnings Harmonie.
Naar Elskeren gik bort, hun stedse var
Bedrövet, og hun vidste ei, hvorfor.
Dog, hendes Damon blev ei længe stum.
Hans Mund bekiendte, at han elskte hende,
Og hun ham gav det förste Kys igien,
Til Elskovs Pant. Men Sorgen snart formörker
Den gode Damons glædefulde Blik.
Jeg er kun Borger, — saa begyndte han
Tilsidst at klage — ak! jeg maa fornægte
Min Kierlighed til dig, du hulde Pige.
Din födte Værge aldrig vil tillade,
At vi — o Gud! vi her da skulde mödes,
Kun for at skilles evig fra hinanden!
Hvo kan vel föle al den bittre Kummer,
Der sönderrev Sophies ömme Hierte?
O siig, hvorledes hæve vi den Hindring?
Begyndte hun engang med bange Stemme. —
„Os intet uden Flugten redde kan
Fra dine Frænders Vold. — Dog nei, min Elskte!
Forbandet være dette Raad! — kun jeg
Vil flye. — Lev vel! — forglem, mig! — lad mig reise!
Lev lykkelig!” — O! kan jeg være det
Foruden dig? — Nei Damon! jeg dig Fölger.
Gud vil det. — O med dig, med dig allene,
Min Siels Fortroligste, med dig jeg kan
I fierne Hule leve lykkelig,
Om jeg end leve skal af bittre Rödder.
Hun tier, og vor Damons Kinder blusse,
Hans Aande standser; Hiertet banker höit.
Som den Andægtige ved Altret knæler,
Han ligger her for hendes Fod. — „Min Brud!
Du, som blev skabt for mig! — o kan jeg troe det?”
Saa stammer han; „kom! lad os flygte strax,
För Mennesker beröve os vor Lykke!
Du töver? ak! mit Haab var alt for dristigt!” —
Nu stred Sophie Pligtens sidste Striid.
Et Suk af hendes Elskte dæmper snart
Hver hæftig Fölelse af hellig Uroe. —-
Min Mand. her er jeg, raaber hun, o red mig
Og giv min Siel sin Rolighed tilbage! —
Hun græder bitterlig. — Nu rödmer Himlen!
Paa lyse Vinger iler ned fra den
Sophies Skytsaand. — Hvad beslutter du,
Bedragne Pige? — raaber han til hende.
See her, til hvem du dig har overgivet.
Hans Finger rörer nu ved Damon. Strax
Forsvinder Elskeren, og Fikke seer
Med Rædsel en af Mörkets sorte Börn,
Paa Hoved og paa Fod, som Faunen dannet,
At svæve hen for hendes vilde Öie.
Han Tænder skiær, og hende gi’er et Blik,
Hvori var aabnet Helveds grumme Ild-Svælg,
Som hist paa Dommens Dag det aabnes skal.
Liig Duen, naar en Glente griber den,
I Flugt, og brækker strax dens hvide Hals,
Saa styrtede Sophie ganske livlös
Ned paa sit Ansigt, da hun saae det Udyr.
Og da hun sig omsider fandt i Græsset,
Var baade Genius og Faun forsvunden. —
En sagte Gysen gribe dig, min Phoebe.
Hvad jeg dig har fortalt, er ingen Dröm.
Sligt ofte skeer, — kun mangler der en Skytsaand.
Min Elskede! o tak den gode Gud
For den, han valgte dig, da du betraadde
De Dödeliges Land, — din ömme Moder,
Som her i Stilhed, dog for Engle synlig,
Kun lever for sin Gud og for sin Mand,
Som stræber först at fölge hver en Lærdom,
Hun giver dig. — Forsöm, mit kiere Barn!
Forsöm ei Arbeid, denne skiönne Pligt;
Thi ogsaa dette gav os Gud til Værn
For vor Uskyldighed. Men blot for Syns Skyld
At röre Hænderne; at bruge dem
Blot til at pynte sig, det er ei Arbeid,
Nei overlagt og nyttigt maae det være,
Ei flanevurne Ungdoms Legeværk.
Vil du dig söge rene Glæder her?
De findes i Guds Skabning og i Dyden.
Og vil du söge Selskab? — Dit Claveer,
En nyttig Bog, din Moder, jeg og du,
Behöver du vel meer til Tidsfordriv?
Men, naar du læser, Barn! da skye Romaner!
Saa godt, som Fikkes Damon, kan en Bog
Dig styrte i Fordærvelse, naar den
Snart laaner os en uopnaaet Dyd,
Og i Uskyldighedens Höitidsdragt
Sig langsom sniger ind i trygge Siel,
Snart vittig spöger bort vor Viisdoms Kraft,
Giör Lidenskaben til Fornuftens Dronning,
Og lærer syge Phantasie at undflye
Ved Gift og Dolk den blinde Skiebnes Grumhed. —
Troe kun, at Sympathiens Kraft forener
De lige stemte Siele. Uden den
Jeg fandt ei Lykke nok paa denne Jord.
Men gid du aldrig, aldrig skuffes maae
Ved denne Fölelse! — Den ikke har
Paa Læberne sit Sæde, men i Hiertet;
Og den er evig som en Seraphs Ungdom,
Reen, som hans Fryd. Min Phoebe! Dyden og
Sin Magnetismus har. Som Zephyrs Aande
To Blomster vifter blidelig tilsammen,
Saa virker Dyden og paa tvende Hierter,
Som den Algodes Haand gav fælles Præg:
De sösterlig sig mod hinanden vende.
Dog, Phoebe! denne underfulde Kraft
Er ei Instinct, er ei en Lidenskab,
Som ikkun föder Væmmelse og Skiendsel.
Vor Aand opvarmer den, og ei vort Blod,
Og som den sagte Lue renser Guld-Erts;
Saa luttrer den Enhver, som den opflammer,
Ved Nydelsens bestemte Flod og Ebbe,
Hans Glæde krydrer den, hans Mod den hærder,
Naar stundom Livets Byrde plager ham.
Mig skienkte denne Kraft det störste Gode,
Som Jorden har, som ingen Konge nyder;
Et Chor af Venner gik i Pagt med mig
Ved Evighedens Alter. Jeg dem seer,
Liig Skaren, Jacob engang saae i Drömme,
At staae, til Værn for mig, paa Herrens Stige,
Og överst Ham, med Fader-Værdigheds
Den milde Glands. Jeg veed det, bedste Phoebe!
Du kiender ei den hellig skiulte Kiæde,
Som flættes af den sande Sympathie.
Dog eengang skal den ogsaa skiænke dig
Det störste Held, en Dödelig kan attraae.
Men vogt dig kun for Svermeriets Blændværk,
Og sög ei under Maanen nogen Skabning
Som er aldeles feilfri! — Naar dit Hierte
Da fundet har den unge Mand, der vækker
Hos dig den Fölelse, som vækkes maae
I hvert et ædelt Bryst; o fölg da ei
Den förste Drift, men agt kun nöie paa ham!
Om han en Throne har, og spotter med
Religionen, da foragt hans Elskov,
Og vælg hans gode Tiener til din Mand.
Reis glad med ham! Lev ukiendt i han Hytte,
Ved Salighedens Kilde, slet og ret!
Og naar engang Guds Forsyn kalder eder
Til eders Hiem, til Dydens Födeland,
Da giemme Sönnesönnen Eders Liig
I min og i min kiere Doris’ Grav! —