Cantate
opfört i et Selskab paa Kongens Födselsdag
opfört i et Selskab paa Kongens Födselsdag
den 29 Januarii 1788.
den 29 Januarii 1788.
For Talen.
Chor.
Held ham, som Sielens Mulm adspreder,
Som Lys og Liv og Kraft udbreder
Ved viist og mægtigt Kongebud!
Den Mand er stor; — han ligner Gud.
Recitativ.
Og det giör Christian. Han oplader
Hiint gamle, store, skiönne Sandheds Tempel,
Og tavs han knæler ned for hendes Alter;
Og Folkets Vise see ham der, og glade
De knæle ned med ham for Sandheds Alter,
Og flittig söge de Gudindens Bolig,
Og grant de mærke hendes store Tale,
Og de forkynde den for ham og Folket,
Og Folket hörer, — glædes, — priser Kongen.
Aria.
Du, Sandhed! Rigers Held beskytter,
Med faste Baand du sammenknytter
Monarken og hans elskte Folk!
Han hörer glad din höie Stemme,
Som lærte ham dets Vel at fremme;
Hans Bud er kierlig Viisdoms Tolk.
Efter Talen.
Recitativ.
Ja meer og meer skal Sandheds blide Straaler
Udbrede Lys og Kraft fra Borg til Hytte;
Thi mildt og reent skal Himlens Bud forkyndes;
Kun Daad, ei borget Navn, skal vorde hædret,
Og stadigt Mod skal styrke kyndig Kriger,
Og nöisom Landmand egen Jord skal dyrke,
Ei Viisdoms Tempel söges blot af Hunger,
Og nærig, indskrænkt Handelsaand forjages,
Og Kunstneren skal lönnes, hædres, gavne,
Og Haandværksflid forædles skal ved Granskning,
Og alle Tvillingrigets glade Sönner
Skal prise Sandhed, og dens Ven, vor Konge.
Duet.
1 Kan Lögnen Sandheds Sprog ei lære,
Og Ondskab krænke Dydens Sön?
2 Men Tiden hævner Sandheds Ære,
Og luttret Dyd er dobbelt skiön.
1 og 2 Ja, Tiden hævner Sandheds Ære,
Og luttret Dyd er dobbelt skiön.
Chor.
Hörer; Nordens ædle Sönner!
Hver, som Sandheds Vælde skiönner,
Tænke, virke Brödres Gavn!
Selv en ufödt Slægt I vise
Vei til Held, og den skal prise
Christians og eders Navn.