Lille Vilhelm til sin Moder
den 26 October 1801.
den 26 October 1801.
(efter en langvarig Sygdom.)
(efter en langvarig Sygdom.)
O Moder! fra min unge Læbe
Min Fryd i Dag skal hæve sig,
Og fuld af Tak min Sang skal stræbe
Fra Gud at kalde ned til dig
Hver Jordens Fryd — og hver dens Fred
Til Løn for hvad dit Hjerte leed:
Til Løn for ald din Sorg, din Kummer,
Til Løn for sjelden Moder-Daad,
For vaagne Nætter, afbrudt Slummer,
For Moder-Øiets bange Graad,
Til Løn for hvert et mødigt Fjed,
Til Løn for navnløs Kjerlighed.
Ved hver en Fryd, som Gud vil skjenke
I Dødeliges Egne mig,
Jeg Moder! vil din Ømhed tænke,
Og takke Gud, og signe dig;
Thi — alt min lille Vandringsstav
Var — uden dig — lagt ved min Grav.
Naar sund jeg voxer frem til Glæde,
Ømt ledet af din milde Haand,
Paa Dydens Vei jeg froe skal træde,
Besjælet Moder! af din Aand;
Min Vandel vorde skal din Løn
Og du skal frydes ved din Søn.
Naar Ilden slukkes i dit Øie,
Og naar din Fod den vorder træt,
Da skal jeg lindre hver din Møie,
Og hver din Byrde gjøre let.
I Livets sidste, svage Høst
Du hvile trygt ved sønligt Bryst.
J. Rehling.