Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Epilog

i Anledning af Hendes Majestæt Dronningens

og Hendes Kongelige Høihed Kronprindsessens

Fødselsfest den 28de October 1814.

Efter Forestillingen paa Hoftheatret af Hans Rostgaard

og hans Hustru.

Ja, skiønt er Danmarks Datters Navn at bære,
Ved Siden af de kiække Danmarks Mænd
Fra fiernest Old forkynder Krøniken
De ædle Danneqvinders Værd og Ære.
Dog, hvorfor Sagas gamle Bog randsage
Om det, der i hvert Hierte skrevet staaer,
Om det, som denne Dag os Aar for Aar
Saa høit forkynder fremfor alle Dage?

Med Stolthed, Danmarks Døttre! seer til hende,
Fra aarle Aar der Skioldungættens Ziir,
Med kiærlig Tillid Danmarks Kongespiir
Af Siette Fredrik givet blev ihænde.
Seer Femte Fredriks og Lovises Dyder!
Om Kongesædet Haand i Haand de staae,
Som throned Nordens Titus end derpaa,
Saa skiønt hans Datterdatter Thronen pryder.

Og, Caroline! Fredriks Løn og Lykke!
Hvad slig en Datter slig en Fader er,
Den, der har Følelse for begges Værd,
Kan ene skiønne; o! men ei udtrykke;
Naar ømt hun føler hver hans Vandrings Møie,
Naar stolt hun frydes ved hver ædel Færd!
Naar faderglad han læser Dannerværd,
Sin Aand, sit Hierte i sin Datters Øie!

Naar snart og fro vi Fredrik see tilbage,
Saa blidt og kiært ham vorde Scepteret,
Naar hans Maria ham antvorder det,
Som Alt, hvad han modtog fra hulde Mage!
Hver svunden mørk og møisom Stund oprette
En Rad af lykkelige Fremtids-Aar,
Og med hans uforglemmelige Vaar
Vor Fredriks Høst i Dannerlykke trætte!

Hvis Dage blev da salige som Dine,
Maria, der har Dan og ham saa kiær?
Da blev Du lykkelig som Du er værd,
Hans Aands og Hiertes Billed, Caroline!
For Eder intet Ønske kan opstige,
Som ei indvies hans og Danmarks Vel!
O længe, længe giøre begges Held
Maria, Caroline lykkelige!

K. L. Rahbek.