Efter to Aars Forløb fremkommer der atter en Poesiesamling i Almanaksform. Havde end det første Forsøg i Aaret 1797, maaskee fordi det udkom efter Almanaktiden, ikke Føie at lykønske sig med Publicums Modtagelse, hvortil det dog af saa mange blandt vore bedste Digtere saa kraftigen var anbefalet, har dog Undertegnede, siden hiin Understøttelse desaagtet heller ikke i Aar svigtede ham, ikke ladet sig afskrække fra, at prøve paa ny at formindske den Almanakskat, Udlændingerne aarlig sætte os i. Skulde denne Prøve være heldigere, end den første, er det hans Forsæt aarlig at vedblive saaledes, kun maaskee med den Forskiel, at han i de følgende ikke eene indskrænkede sig til poetiske Stykker.
Endnu er der tvende Ting, hvorfor han maaskee har Undskyldning at giøre; den eene, at der i nærværende Samling findes saa mange Stykker fra hans egen Haand, skiøndt han med en nyere Konstdommer tilfulde erkiænder, at den Tiid, da han torde giøre sig Haab at vinde Sted blandt Danmarks Digtere, er af mange og mangehaande Aarsager forbi; men derfor er og det meste af, hvad han har givet, ikke voxet paa hans egen Grund, men blot omplantet fra Naboerigets poetiske Blomsterland. Den anden Indvending, der maaskee vil blive ham giort, er, at han har meddeelt saa mange ham selv personlig vedkommende og tilegnede Stykker, hvilket maaskee vil tilregnes ham, som en Ubeskedenhed. Han tilstaaer gierne, at det eeneste, han i Verden er stolt af, er hans Venner; men han seer sig tillige nødsaget at tilføie, at det er en Stolthed, hvorfor han ligesaalidet ønsker, som venter, at blive helbredet.
Bakkehuset, den 18 Novbr. 1798.
K. L. Rahbek.