Vennesang
til en nygift Landskabsmaler.
til en nygift Landskabsmaler.
Saa mangen Egn paa Skiønhed riig
Vi have malet af ved dig;
Nu glade Brødre dig igien
Vil male een, o Ven!
Og savnes der end Kunstnerhaand,
Vil du gienkiende Venneaand;
Den vore svage Skildringer
Hos dig vil give Værd.
Igiennem Livets Blomsterdal
Saa skiøn en Vei sig bugte skal;
Ad Elskovs Myrthelund sig snoe,
Og Laurbær paa den groe!
Der Luften være varm og bliid,
Og hver en Udsigt skiøn og viid,
I Baggrund Lykkens Tempel maae
Tæt op til Ærens staae.
Men at et Landskab Liv kan faae,
Der hører jo Figurer paa;
En yndig og en kierlig Viv
Til dette give Liv!
Og skal der fleer Figurer til,
Du selv dermed det pryde vil;
Indtil du der kan paa din Viis
Ret faae et Paradiis.
Hvis dette Landskab dig anstaaer,
Hver Broder ønsker dig, og spaaer,
At du din Fremtids Skilderie
Erkiænde maae deri!
Dog heller, heller male du
Din Bane efter egen Hu;
Og den saa yndig blive, Ven!
Som du kan skildre den.
R.