FordumPaa min ældste Vens J. KierulfsBryllupsdag d. 6te Septbr. 1793.Min Ven! som næsten i min Barndoms DageMig rakte broderkiærlig Haand,Veileded’ troe mit Hierte og min Aand,Og dem fra mangen Afgrund drog tilbage,Hvis Venskab var, og er, og skal for stedse væreMin Banes Lyst og Held, min Vandrings Ære,O! kald dig i din Fryd ved elskte Piges BrystHensvundne mørke Dages Frygt tilbage —At mindes fordums kummerfulde DageFordobler bedre Tiders Lyst —Da vi med ængstligt Blik ud over Livet saae,Der, ligt et rædsomt Hav, for vore Øine laae,Hvor Farer truede, hvorhen vi Synet vendte,Hvor ei vor Reises Maal, og ingen Havn vi kiendte,— O Held dig Ven! nu i din Elsktes FavnDu fundet har den ønskte trygge Havn;Der kan du hver udstanden Storm forvinde,Og skulde Uveir drage op paa ny,Did kan du tryg om Hielp og Tilflugt tye,Og freidig Kraft til Fremtids Vandring finde,At ile Sturlesonners Bane frem,Og naae Udødeligheds Havn med dem.Og jeg, min Ven, naar Sorger mig nedtrykke, —Naar dybt jeg føler, hvad vel evig nægtes mig,O Held mig da, at jeg kan tye til dig,Og glemme Savn, og Sorger ved din Lykke! Og du hans Lotte! gode! skiønne! hulde!En Rosenknop jeg saae fremspire huld og skiøn,Mindst troede jeg, det var min bedste Ven til Løn,At den saa skiøn og huld fremblomstre skulde.O viis ham nu, den reene, blide, ømmeTroefaste Ægtekiærlighed,Den Fryd, en kiærlig Mand og Fader lønnes ved,Vort gamle Ideal for sand Lyksalighed1Er meer end Ideal og Digterdrømme.Det vil du, gode Pige! du vil findeDin Lykke i at see ham lykkelig,Og vide, han er det ved dig;O vær da og hans ældste Vens Veninde! O! nyder, nyder dyrebare Venner,— For at indslutte alt i eet —Saa reent et Held, som Dyd og Kiærlighed fortiener,Og som jeg ønsker Eder det.R.