Jeg denne Krands min Cloe knyder
Af Blomster, som med egne Hænder
Til hendes Pryd jeg plukket har.
Der Lilien i sin Hvidhed praler,
Med Rosens Hielp din Kind den maler,
Narcissen ei sin Vellugt spa’r,
De friske Anemoner søge
At ved Violens Hielp forøge
Den Skiønhed, dem Naturen gav.
Men Cloe, naar dig Krandsen pryder,
Hvis Bram forgaaer, og falder af,
Da husk; din Skiønhed den betyder.
K. R.