Svar til C. Hostrup
27de April 1877
27de April 1877
Tak for din Hilsen, min gamle Ven,
med manende Vemodsrøst!
Tillad, jeg sender Dig en igjen
til Efterretning og Trøst
Jeg staar, hvor jeg altid stod før,
som Skildvagt paa Volden „mod Jætten og Trolden”, og tænker ej
at gaa min Vej,
før man til Graven mig kjør’.
Jeg holder Friheden højt i Agt
— maaske lidt mer end Du selv —
og bukker ikke for Flertalsmagt,
og taaler ej Flytning af Skjel,
det ske nu ved Vold eller List,
ved blændede Øjne, ved dundrende Løgne, Alt lige godt,
naar Folk og Drot
maa ende i Trældom tilsidst.
Det Ideal, hvorfor jeg engang
Paa Vers og Prosa var Tolk:
I Danmarks blomstrende, rige Vang
et ædelt og dygtigt Folk —
endnu er min dyreste Arv;
men ikke jeg skjønner, at alleslags Bønder, og ikkun de,
er værdige
at raade for Pigens Tarv.
Jeg kryber ikke for „Herremænd”,
fordi vi stride i Flok;
maaske vi skilles en Dag igjen,
naar Sejren er sikker nok.
Und dem deres Gods, deres „Blod”
og Glandsen og Pragten, naar Styrken og Magten dog ligger i
et Kompagni
af borgerlig Ære og Mod.
Og mellem Begge jo fattes ej
en Fælled, luftig og vid,
hvor Konst og Kundskab kan tumle sig
med hæderlig Næringsflid;
hvor vi føle bedst os tilpas;
men ren maa den luges og li’saalidt bruges til Degnevaas,
som And og Gaas
maa indtage Svanernes Plads.
Vær derfor rolig, min gamle Ven!
Jeg har ej „forandret Signal”;
men satte helst imod Maalet hen
min Kurs efter en Lineal.
For Modvind jeg gaaer over Stag,
og stræber at kæmpe med Slid og med Lempe mod Blæsten op;
men fra min Top,
der vajer det gamle Flag.