Ved den polytekniske Læreanstalts Halvhundredaarsfest27. Januar 1879.1.Hvor stod Alt dog langt tilbage her for femti Aar!Sneen hang paa alle Tage, intet Tegn til Vaar;Bjælden klang, og Valsen svinged;men at Nytaarsklokken ringed,hørte kun med Haab og Glæde Aandens Blænkerkjæde.Videnskaben sad og ruged paa sit vundne Guld,og dens Bord blev ikkun duget for et stemplet Kuld;at den Livets Væxt skal nære,Sjæl i Haandens Gjerning være,og Kulturens Veje bane — Faa endnu kun ane.Udenfor stod Idrætsmanden i sin stængte Baas,lyttende, om nogen Anden lirked ved dens Laas;men om Kappestrid med Tidenikke kræver Vid og Videnog til Hjælp Naturens Kræfter — spørge Faa kun efter.Da lod Kongens Vilje denne Skole sætte Bo,at dens Gjerning skulde spænde over Kløften Bro.Lidt den fik i Skab og Kiste,trange Kaar den maatte friste;hvad det er, for Brød at stride, har den faa’t at vide.Men al trofast Stræben lønnes: efter femti Aarrundt omkring i Danmark grønnes Virksomhedens Vaar;og de første ti Udskrevnetil et Regiment er blevne;gjennem det til hele Hære bæres Skolens Lære.Den har løst sit Hverv: at spinde et elektrisk Tovmellem Videnskabens Tinde og vort Livs Behov;vise Mandens Flid og SnilleVej til Kundskabs „Ungdomskilde”,Folkets Virkelyst at spore fremad i det Store.2.Vi takke Ham, hvis Kongebudgav Planten Læ og Sol og Væde,men selv kun saa’ den folde udde første Blade bly og spæde!Vi takke Dem, hvis Haab og Trovar stærkere end Tidens Kulde,som stoled paa, den vilde groog Blomst og Frugt vel sætte skulde!Vi takke Dem, hvis Kundskabs Magtgød Marv i Stamme og i Grene,hvis Livskraft blev til Offer bragtmed ærligt Sind og Viljer rene!Vi takke Dem, hvis modne Aandde svundne Dages Gjerning leded,som skar og bandt med sikker Haand,og om de svage Kviste freded!Vi ønske Skolen Aldersryog Ungdomskraft til Tider fjerne,saa den maa samle Slægter ny,mens om dens Ros de gamle værne!Og gid dens Kimer spredes vidtog klæde hele Danmarks Slette!Og gid den trolig virke Sittil Lys og Lykke at forjætte!