Studenten eier lidt af Gods og Guld,
Og borget har han tidt sin bedste Frakke;
Men staaer end Status stadigt under Nul,
Saa løfter han dog lige stolt sin Nakke,
Saa klæder sig hans Sjæl i Haabets Pragt,
Saa henter han sig Guld fra Tankens Schakt.
En herlig Stand! I gode Borgermænd!
Og vel for Jer, om høit I agted den.
Blandt Qvinder staaer han ofte stiv og stum
Og høist forlegen sine Handsker piller,
Mens den, der indenfor er hul og dum,
Ved Skinnets Magt den Interessante spiller;
Men i hans Hjerte staaer en deilig Drøm,
Og i hans Bryst gaaer Livets Tonestrøm.
En herlig Stand, Du skjønne unge Mø!
At dele Livet med paa Danmarks Ø!
Vel slumrer tidt hans Villie, tam og tvær,
For Andres Gjerning glemmer han sin egen;
Men det var ham, der engang Gustavs Hær
Fra Fredriks Volde viste Vinterveien;
Og det var ham, der greb den nye Aand
Og knytted Broderfolk ved Broderbaand.
En herlig Stand! I Mænd ved Statens Ror!
En Fremtid Norden har, og den er vor.
Vel maae vi bære manget Livets Tryk,
Og bredfuldt er dets Lyst ei os iskænket;
Men vi mod Nøden stemme Ryg mod Ryg,
Og Glæden kommer, hvor vort Lag er bænkt;
Naar Bollen flammer paa vort simple Bord,
Saa synger Hver, som Stemme har, i Chor:
En herlig Stand! Du glade Broderflok!
Naar vi kun er os selv, saa er vi nok.