Hvor Nordhavet bruser om stensat Kyst
Sit Drapa om Vikingehæder,
Der stander end Bjerget med nøgent Bryst,
Og Løv end ei Dalene klæder;
Did er hun ei naaet, den unge Vaar
Med solmilde Blik og Krands i Haar.
Dog, medens Naturen staaer gold og haard,
I Menneskets Liv er der Grøde;
Der voxer, der trives en Friheds Vaar,
Som Vinterens Magt ei kan øde:
Som Skystøtte stod paa Folkevei
Snart to Snese Aar den norske Mai.
Og snart skal og Klippen i vaarligt Skrud
See ud over blaanende Bølge,
Da, Brødre! da slaae vi vor Vimpel ud,
Vor Trang og vor Længsel vi følge!
Da trykke vi skal til trofast Bryst
Det trofaste Folk paa Norges Kyst!