XVI. Til Forældrene Schow
ved deres eneste Datters Død d. 10 Mart. 1804.
ved deres eneste Datters Død d. 10 Mart. 1804.
Græder, nedbøiede Par! den skiønneste Blomst i Jer Have
Faldt i sin favreste Væxt, meiet af Alherrens Bud!
Græder — thi ak Eders Haab, Eders hulde og eneste Datter
Favner ei Faderens Knæe, tryster ei Moderen meer.
Blid hun leegte med Livet, og smilte hver Morgen imøde,
Var sine Kyndingers Lyst, var sine Slægtningers Fryd.
Græder — vor Dødelighed har ingen skiønnere Perler,
Skiønnere Medgift er selv Elskendes Ømhed end Graad;
O! men mindes derhos, at den ømmelig elskede Plante
Blomstrer nu tryg i et Land, som ei bedugges af Sorg.