Gjennem Klyfter og Schakt
Gaaer jeg Malmen imøde:
Den ældgamle Pragt
I Bjergets Skjød
Den lokker med Magt
Af Dybet min Iver.
Jeg vil lejre mig der,
Jeg vil see hvad der er,
Jeg der boende bliver.
I Dybets Gjemme
Som har intet Navn,
I Mørkets evige tause Havn,
Der krydse, der strømme
De Aarer, som tømme
Metallerne frem af den levende Favn.
Som Solglands ved Nat
Guldet blinker
I dyben Sal.
Og Sølvet beskjænker
Med Stjerners Tal
Den fundne Skat.
Som Værn her staaer
Om Jordens Barm
Den Kobber saa haard,
Og Jernet er Kraft i dens Sener og Arm.
Hvad som hændes deroppe
Mig intet bryer.
Gid jeg maatte slippe
At see Dagen, som gryer
Over Jorden hen!
I Solens Skin,
Der iler og jager
I alle Dage
En lumpen Æt
Efter Velstand og Stads
Efter Møje og Fjas
Efter Titler og Rang.
Ved Andres Vel
Føles Kummer i Sjel,
Og Jorden vor Moder den er dem for trang.
Jeg sidder i Bjerget og seer derpaa,
Der hør jeg min Moders Pulse gaae.
Dens Hjerte slaaer
I Dag som igaar,
Som for tusinde Aar,
Men Slægter forsvinde som Draaber i Hav.
Den Moderen elsker, tyer til hendes Barm,
Der finder han Tilflugt saa tryg og saa varm,
Som i Vuggen eller i mørke Grav.
Hendes førstfødte Søn, som min Stamfar var,
Han fødtes højt oppe i Norden.
En Jætte det var; hun fødet ham har
Til vide at herske paa Jorden.
Men en Æt saa listig og snu kom frem,
De Aser, fra Solens østre Hjem.
Min Fader da gik sig i Bjerget.
Og Jordsønner faldt for Solens Æt,
De maatte rømme med Sorge;
Nybyggerne pløjed’, stifted’ Lov og Ret,
De anlagde Stæder og Borge.
Min Fader saae det i Bjergets Sal,
Han vredtes — da skjælvede Bjerg og Dal;
De Mennesker grued’ saa saare.
Da rev han af Halsen sit Sølv og sit Guld,
Og Kobberet fra sit Hjerte,
Af lynende Staal han Haanden tog fuld,
Han gav det til Menneskens Smerte.
De tog der imod. Strax Plyndren og Mord
For Guld og for Sølv blev gjængse paa Jord;
Saa Jætternes Stamme blev hævnet.
Som min Fader jeg sidder i Bjergets Baand:
Metaller jeg skaffer tilveje;
Fra mig kommer Jernet i Kjæmpens Haand,
Og Guldet i Kongernes Eje.
Naar Jorden af Menneskeblod er fuld
For Penge og Stjerner og Kroner og Guld,
Jeg leer i min Moders Sale.