Jens Steen Sehested (v. 1640–1698)

Som det er bleven til Natur hos mig, at jeg maa giøre Dig Regnskab for alle mine Idretter og Foretagender, enten mundtlig eller skriftlig, saa skeer det denne Gang, saa at sige, prentlig. — Imidlertid Du med Herr Ryberg snart paa Dovre-Alpernes Spidse aander den reenere Æther, snart farer ned i Afgrunden blant de sorte Biergemænd, og saaledes tiltager i Kundskab om Naturen, Mennesket og Fædrenelandet, giennemleder jeg forstøvede Pakker og ormstukne Folianter, og gaaer i Litteraturens Marker paa Jagt efter skimlede og ubekiendte Navne, Bogtitler og Aarstal. — Men som det pleier at gaae i det Store: de vigtigste Opdagelser, Montgolfiernes Luftskib iberegnet, har Menneskeheden Tilfælder at takke for; saaledes gik det her i det Lille, at ei nogen litterairisk Flid og Møie, men blot en Hændelse har givet Anledning til, at nærværende Skrift er opdaget og kommen for Lyset. Decanus Tetens har kiøbt det paa en Auction i et Bundt Bøger. — Da nu Muserne har nægtet mig Frimanske Gaver til at besynge nogen af mit Fødelands fortryllende Egne, lader jeg optrykke, hvad det forrige Aarhundredes Mænd sang til Landets Roes.

Hvor over al Maade sieldent og rart et Stykke denne Berømmelse over Fyen er, sees deraf, at den ei findes anført blant de andre Sehesteds Skrifter i Worms lærde Lexicon, hverken i den første Udgave, ei heller i Tillægget, der er under Pressen; hvoraf følger, at ingen af de mange fyenske Litterati, en Bloch, en Scherewien, en Bredsdorf, en Wandal, en Melbye, en Nyerup, som have leveret Bidrag til bemeldte Lexicon, har vidst, at den var til. — Forfatteren Jens Steen Sehested var en naturlig Søn af den store Statsmand Hannibal Sehested; blev af ham lyst i Kuld og Kiøn; gik i Krigstieneste og avancerede til General-Lieutenant. — I Hofmans Portraits Historiques siges om ham: Il fut fort aime et estime pour sa politesse et pour sa bonne humeur; il avoit beaucoup de gout pour la poesie Danoise, et ses vers on le tour qe cet art demande; — i Nova Litteraria maris balth. 1698. S. 63. kaldes han Poeta ingeniosissimus....... edidit multa, ejus elegantiae omnia, ut stupefecerent omnes ad nativum illud decus..... loquebatur et fundebat in colloquiis familiaribus meros versus cum volebat, scite et venuste, ut mirari posses expromtum ipsius ingenium. — Det er om ham Sorterup i Cacoethes Carminificum, indført i det 10de Bind af den Wielandtske Samling af danske Vers og Miscellanea S. 732., siger:

I de to første Linier sigter Sorterup til, at Sehested var Militair, og i de to andre til den Maade, hvorpaa han pleiede at nævne sig paa Titelen af sine Skrifter; paa Titelbladet f. Ex. af nærværende Fyens Berømmelse kalder han sig alle oprigtige Fyenboers tienstskyldige Siennest, hvilket Ord staaer indsluttet i en Krands; neden under staaer: Jeg Skriver Sandhed. — Blot incidenter vil jeg erindre, at han ved sit Giftermaal med Mette Sophie Parsberg blev 1679 Eiere af Gaarden Sellebierg i Fyen, hvor han døde 1698; og ikke 1690, som det staaer i Hofmans Portraits Histor., ikke heller 1731, som der staaer i den danske Oversættelse. Om ham, som der siges i Portraits Historiques, ogsaa var Herre til Tyberggaard i Sielland, kunde synes tvivlsomt, da han i Pontoppidans danske Atlas ei nævnes blant de andre denne Gaards Eiere.

I denne nye Udgave har jeg Ord til andet fulgt den gamle, uden dog at følge dens Orthographie, Distinktionstegn eller Trykfeil.

At nu ei nogen skal troe, at dette Foregivende om Skriftets Ophavsmand og Authenticitet er opdigtet, og Verset, mit Fødeland til Ære, af mig selv forfattet, som det i Engeland gik Macpherson med sin Ossian, bekiendtgiøres herved: at det ved denne ny Udgave brugte Exemplar nu giemmes i Professor Wandals Bibliothek, hvor enhver, som det er om Sagens Oplysning at giøre, kan faae det til Eftersyn.

Borchs Collegium
den 12 August. 1784.