Sorthvide Maager
med gule Næb mod Sommerbrisen
paa Skærets Ryg —
En Sæl drejer et sort Hoved
frem og tilbage kiggende
langs Havspejlet —
Skærets eneste Asters brænder violet
i Solen —
Fluerne danser over
Maagernes Mødding —
Sælen forsvinder —
Maagerne letter —
Strandastersen sidder fast i sin Revne —
Et rødt Sejl dukker op —
