VaarlystDen 28. Maj 1811.Venlige Ro, Du som fylder mit Bryst,Hjertets ungdommelig salige Lyst,Anelse, Du som i Morgenens StundVakte min Sjel af dens døsige Blund,Smilende Haab, i Din vaargrønne Dragt,Og Phantasi, med Din blomstrende Pragt:Siger mig, Elskte! hvad førte jer hid?Hvi er min Skjebne vel bleven saa blid?Nys jeg i Sværmen saa ensom jo stod,Giftige Tankesky kvalte mit Mod;Vinterens tunge og isnende BaandFængsled endnu min nedtrykkede Aand;Hjertet var sygt, og den slumrende KraftMinded kun om, hvad jeg engang har havt;Haabet var flygtet, og Taaren i LønRandt ved Erindringen, ak end saa skjøn!Men da mig vinked saa venligt et Bud,Kaldte i hellige Tempel mig ud,Hvor jeg, en Søn af den stille Natur,Øste af Kilden, saa klar og saa pur,Hvor jeg i Venskabs den kvægende ArmSnart fandt husvalet min ængstede Barm:Saae jeg min Morgen oprinde paany,Vaaren at blomstre i Rosernes Ly.Himmelske Engel! Dit liflige SmilLæged hvert Saar af den grusomme Piil;Hjertet nu atter kan svulme af Lyst,Haabet gjenkalde den flygtede Trøst,Sjelen sig hæve, af Anelser fuld,Højt over Jorden og, skrøbeligt Muld,Dale fra Evigheds straalende HjemNed til de Elskte og frydes med dem.Her, hvor nu smiler den tidlige Vaar,Her skal og Glæden i kommende AarBygge sin nøjsomme, venlige Bo,Gjenføde Hjerternes salige Ro.Kraften skal grønnes som vældige Eg,Uskyld fremblomstre i barnlige Leg,Kjærligheds Engel i qvindelig BarmNære sin Lue, saa hellig og varm.Lad dem da hisset i prunkende Stad,Hvor jeg tidt saaredes, sjelden var glad,Spotte mit Haab og mit trofaste Sind —Aldrig jeg stædes blandt Daarerne ind.Langt fra den Flok, som kun gjøglende PralHylder, og Pragten i glimrende Sal,Hid skal jeg tye, naar min Barm vorder trang,Ængstes af Unaturs fiendende Tvang.Her, i den tause, fortrolige DalFrit jeg skal aande i Skyggen saa sval,Stundom med Kildens sølvtonende KlangSvagt skal samstemme min ensomme Sang,Saga i mangen højtidelig StundLede mig ind i sin hellige Lund;Engang den Krands, hun kun Yndlinger gav,Være det Minde, som pryder min Grav!