Til min Ven W**
(Skrevet i Mai 1785)
(Skrevet i Mai 1785)
See, Vaaren kalder os paa nye til Glæder,
Naturen vaagner smilende igien,
Sin lyse Top det unge Græs udbreder,
Sølvbølget risler atter Bækken hen!
Nu Qvægets Brøl, og Fuglens Sang ophøier
Den Gud, som mætter med Velsignelser.
Selv paa det Blad, som Duggens Draabe bøier,
Der vrimle lykkelige Skabninger.
O kom min W**! o kom nu at foreene
Vor glade Tak med al Naturens Røst,
Og see den store høitidsfulde Scene,
Og føle Vaarens hele stolte Lyst.
Og lee af skumle Misanthropers Lære,
Og ynke Heraklitens tunge Graad.
Gud bød den hele Jord velsignet være,
Forbandelse blev ingen Skabnings Lod!
O lad os flye til hiine blide Steder,
Hvor Vaaren vinker Konger til sin Lyst,
Der hvor det høie Friderigsberg udbreder
Den rene Glæde i hvert ædelt Bryst.
Ud til den glade Mængde vil vi ile,
Som her i lyse Lindes Skygger gaaer,
Der see vi Nordens bedste Skiønne smile;
Som muntre hilse den nyekomne Vaar.
Og ofte see vi Landets gode Fader,
Og hver en Afkom af hans elskte Slægt;
Og see dem mellem Folkets tætte Rader
Meer trygge, end ved Vaabens Varetægt.
Da see vi Nordens ædle Sønner bøie
Det dierve Aasyn for Monarken ned;
Og læse Glædens Ild i hvert et Øie
Og nordisk Mod, og Kongekierlighed.
Da vanke vi til hiine dunkle Gange,
Hvor Taushed hersker under Granerne,
Hvor Philomeles stille Klagesange
Kun smelte os til Venskabs Følelse.
Da nyde vi den rene høie Glæde,
O ædle W**! jeg veed, du føler den,
Den Salighed, at kunde frit udbrede
Sit hele fulde Hierte for en Ven.
Og naar da Solens sidste Straale bæver
Blandt tætte Greenes mørke Skygger ned,
Naar Maanen sig af sølvblaae Vande hæver,
Mildt smilende i himmelsk Herlighed.
Da skal en stille Taare i vort Øie
Fortolke meer end Jubelhymners Lyd.
Vort Suk skal priise ham, den Evighøie,
Som skabte alt det levende til Fryd.
O! slig en salig Time skal jeg giæmme,
Og sølvgraae skal jeg end erindre den,
Og langt fra dig skal Sielen tit fornemme
En bitter Fryd ved Mindet af sin Ven.
Og da, naar yngre Slægter om mig spøge,
Fortæller jeg min Ungdoms Veie glad,
Og lærer dem om Venskab, og at søge
En Ven saa reen, saa god som du min ****.