Til Kiærlighed
(En Bryllupsvise.)
(En Bryllupsvise.)
Da Lysets Bliv fra Verdners Fader
fremvinked’ Alt til Liv og Lyst,
da nedsteeg du blandt Myriader
at skabe Glæder i hvert Bryst,
du iilte frem med snare Fied,
o Himlens Datter, Kiærlighed!
Chor.
Du iilte frem med snare Fied,
o Himlens Datter, Kiærlighed!
Rundt om dig Glædens Sange løde,
og Jordens Slægter signed’ dig,
du smykker Livets Morgenrøde,
dets Aften giør du lykkelig,
hver Støvets Søn, som nød din Fred,
glad takker dig, o Kiærlighed!
Chor.
Hver Støvets Søn, som nød din Fred,
glad takker dig, o Kiærlighed!
Af dig en Yngling Kraft og Styrke
modtager i de første Aar,
du blid forjager Kummers Mørke,
og lyser i hans glade Vaar,
ei mandig Daad han trættes ved,
Naar du er Lønnen, Kiærlighed!
Chor.
Ei mandig Daad han trættes ved
naar du er Lønnen, Kiærlighed.
Den som i rødste Manddoms Alder
hentyer til trofast Mages Barm,
hvem elskte Spæde Fader kalder
med Lallen fra sin Moders Arm,
hans stille Taare triller ned,
den takker dig, o Kiærlighed!
Chor.
Hans stille Taare trille ned,
den takke dig, o Kiærlighed!
Den Olding, som i svundne Dage
engang du giorde lykkelig,
med Fryd end kalder dig tilbage,
graahærdet end velsigner dig,
selv matte Olding styrkes ved
at mindes dig, o Kiærlighed!
Chor.
Selv matte Olding styrkes ved
at mindes dig, o Kiærlighed!
Modtag vor Tak, o Himlens Datter!
nye Venner du os skiænket har,
enhver af os din Gave skatter,
du sendte os et ædelt Par,
o skue til vore Glæder ned,
vi dig lovsynge, Kiærlighed!
Chor.
O skue til vore Glæder ned,
vi dig lovsynge, Kiærlighed!
For stedse lad dit Smiil forklare
de elskte Venners Liv som nu,
selv deres skyldfrie Aftenrøde
med himmelsk Glands omstraale du,
til varig Glæde, til din Fred
du lede dem, o Kiærlighed!
Chor.
Til varig Glæde, til din Fred
du lede dem, o Kiærlighed!
H. W. Lundbye.