⎼⏑⏑⎼⏑⏑⎼⏑⎼⏑⏑⎼⏑
⎼⏑⎼⏑⏑⎼⎼⏑⏑⎼⏑
—⏑⎼⏑⏑⎼⏑
—⏑⏑⎼⏑⏑⎼
Hæv dig, o Sang! fra de sagte bævende Stræng;
Lad, med Saligheds Lyst, stærk som en Torden,
Mild som Harpeklang, lyde,
Høje Begejstring! din Røst!
Dig vil jeg sjunge, ja Dig, Du kjærlige Moder!
Øm som huldriig og skjøn, værdig at elskes,
Værdig prisende Lovsang,
Hellig Tilbedelses Ild!
Jublende højt jeg med Stolthed nævner Dig Moder;
Stolt at være Din Søn, Dig jeg vil offre
Liv og Virken og Stræben;
Glad vil jeg blegne for Dig!
Henrykt jeg skuer Dig! See, i flagrende Lokker
Blaae Kjærminder i Krands; Midjen ombælter
Søgren Gjord, og som Skjoldmøe
Bærer Du Brynje og Hjelm.
O, men Dit Aasyn er salig smilende Ømhed,
Blikket Uskylds og Dyds hellige Flamme;
Reent og trofast Dit Hjerte
Banker i Tryghed og Fred.
Er Du en Skjoldmøe da? Du den stærke Løvinde?
Du Valkyrien i Kamp? Kan da det milde,
Kjærligt smilende Øje
Funkle af Alfaders Lyn?
Blid og blufærdigen, ja med Ungmøens Rødmen,
Brat Du sænker Dit Blik, skræmmet af Lasten;
Sydens giftige Vellyst
Viger for Ærbarheds Skjold.
Meer dog end Dyden blot: Styrkens knusende Vælde
Gyder Kraft i Din Arm. Vidne skal Verden:
Var Du Kæmpernes Moder,
Dana! Du er det endnu!
Lumsk som Hyænen lad lure kamplystne Hydra;
Smedde Lænker Din Hals! Tryg Du det vente.
Sov al Manddom paa Jorden,
Sover dog Cimbrernes ej!
Frihedens Flamme med Modermælken vi died’.
Frihed, Gud og vort Sværd! Det er det Løsen,
Danmarks herlige Kæmper
Førte i Sejr og i Død!
Dana! Du vinker dem: Glade Heltene segne!
Du dem rækker Din Krands: Himmelsk de lønnes!
Evig blusser i Norden
Fædrelandskjærligheds Ild!
A. P. Liunge.