Færdig Du staaer,
Yngling, Dit Løb at begynde,
Foran Dig gaaer
Ungdom med lokkende Ynde;
Haab, Uskyld, Fred,
Ungdommens Ledsagerinder,
Følge Dit Fied,
Tusindkiøn-Krandse Dig binder.
Sæt dig et Maal,
Hvortil Du stadig kan vandre,
Udhold med Taal
Skiebner, Du ei kan forandre.
Bortryd med Fliid
Alt, hvad dit Maal kan forrykke;
Spar paa din Tiid,
Grund paa din Kundskab, din Lykke.
Døm ei i Harm
Ting, Du endnu kun formoder;
Grib i din Barm,
Tilgiv den feilende Broder.
Vel staaer der: Vee,
Hvo ondt til godt vil ophøie”
Men ogsaa, ”See
Bielken, som blænder dit Øie!”
Streng derimod
Intet Dig selv Du tilgive,
Vaklende Fod
Tryghed til Fald kan henrive.
Modig og kiæk
Naaer Du det Maal, du tilsigter,
Ryd Fordom væk,
Opfyld med Lyst dine Pligter!
Yngling, iil frem!
Haab, Uskyld, Fred dig ledsage.
Indvie til dem,
Dyden og dem, Dine Dage!
Christiane Koren.