”Ak Livet er kort!”
Saa høres vi Mennesker daglig at klage,
og dog vi saa sielden vil stræbe at jage
dets Fiender bort.
Bekymringer, Nag, og tidt selvgiorte Qvide
som oftest staaer, væbnet til Mord, ved vor Side.
Ven! Held dig, som nød
med Oldingens Viisdom din Vaar og dens Glæder!
Sødtsmilende Sommeren mod dig fremtræder.
Held dig, du adlød
hvad Pligten og Hiertet eenstemmige byde!
Held hver, som med ukrænket Roe den kan lyde!