De Fattiges udj Odensee Hospitalallerinderligste og underdanigste Suk og Søgninghos vor allernaadigste Herre og Konge.Stormægtigste Monarch, næst Gud vor Lyst og GlædeForlad mig at ieg i dit Kongeskiød maa græde Og øse der een Strøm af Vand og Siele-Vee Som vælder udaf Nøds usoolet Iis og Snee,Som har brudt ind udj de arme Lemmers SengeUdj vort Hospital og vil dem snarlig trænge Fra deres Leye ud; om Naadestraaler ey Optøer det Iisebierg saa gaaer de deres Vey.Hvad Vey? Gud trøste det! Hvad Vey vil de vel tageTil nogen Verdens Hielp? som mange Aar og Dage Sin Food ei haver sat paa nogen Verdens Sti Mens langs ad Korsens dynd sig daglig ælter i.Her ligger een som sig i Sengen aldrig venderOm hand ei løftes af en andens hielpsom Hænder Om Huuset gik i Brand, saa maa hand brænde med Saa har den lange Værk ham bundet til sit Stæd.Her Hviler een, der er kun ligesom en SkyggeEn Beenrad som ej Self sin opholdsmad kand tygge Dog holdes Livet op, mens Døden tygger paa Hans Hierte og kand dog saa seen en Ende faa.Her seer mand Een og fleer, der bær paa Ryg og LænderDe Læs af mange Aar, hvis Øye food og Tænder Er dem til ingen Hielp og har alt levet ud Hvær Ven, O Konge! Dig foruden og saa Gud.Her skratter Een og i sin Pine stedse skrigerOg efter Himlens Hielp med mange Sucke higer, Og fylder med sin Graad de Furer som er giort Udi hans skrumpen Hud, der er som jorden sort.Her hyler een, der er saa fuld af Saar og BylderSom Job og Lazarus og sine Sprecker fylder Af det hand nærmest har, med blæstet af sin Mund Og klapper for et Slik ved tungen af een Hund.Her seer mand jammerlig de saasom andre BæsterPaa alle fire gaaer og ned mod Jorden fæster Det Ansigt som vor Gud mod Himlen haver vendt Saa hart er Seenerne i Korsens Kiæde spendt.Her falder een, som af sin Hals som Hanen galerEen anden som et Sviin udgrynter sine Qvaler En Hvidsler, Hujer, slaaer, som Kalven brøler een Og skummer, banker sig til Jord, til Træe og Steen.I Vandet falder een, og kand sig intet vareEen anden velter sig i Luens grumme fare Hist kipper Hiertet; Een vil give Aanden op, Fordi hand langsom har spyt Lungen af sin Krop.Her Vaandis een, som er de klare Speile ligeAf blanken Vatersot; hist høres andre skrige For Hovetværk og Vee for Sidesting og Saar For Vildelse; for Kræft; for Brud i Liv og Laar.Dog er det deres Trøst i deres mange SmerterAt Gud har selv luckt op de milde Kongehierter De har med Huus og Ly, med Senger Øll og Mad Dem rigelig forseet, og giort i Kaarset glad.Ja! det som deres Siæl end meere Lyst kand giøreDe Gudsords-Prædicken faaer dagligen at høre Guds Tienere med Fliid til hvert et Leye gaar Med Olie og Viin for deris Siæle-Saar.Ach! skal det komme [end], det skal dog aldrig komme,Jeg veed det aldrig skeer, Kong Christian den Fromme Og Femte aldrig seer, dend Dag skal Opgang faae At Christi-Ledemoed skal Huusevilde gaae.Den ubarmhiertige Soldat hand haver suetEndog af deris Blod, indtil hand haver kuet Saa mangen fra sin Sted og Stavn for Skyld og Skat Saa Christi Arme de maa miste deres plat.Her ligger een paa Dør for øden Gaard og ArmeDet Gud i Himmelen og Kongen sig forbarme. Landsknægtens True Trop som flux vil have sit Om Christus aldrig fik for sine end saa lit,Hand søger noget der, hvor intet er at findeJa Koe hos Kreløs Mand, og maae hand byrden binde Paa deres Gods, som end et støcke Brød formaar, Far vel da Hospital, gaaer ud, i Arme, gaaer.Nej! gaar dog ei saa just, jeg vil for Kongen liggeOg intet skamme mig for Eders skyld at tigge Hans Naade er saa stor saa mild hans Hierterood, Hand haver lovet Hielp, hand er saa Eyegoed.Forlad mig at ieg maa mig ned i Støven bøyeO Konge for din Stoel, og Himlens store Øye. Hielp, Hielp de Arme, og betænk, hvad Hielp de faar At det er Plaster af din Haand til Jesu Saar.Christi og Kongens allerunderdanigsteog de fattiges skyldige TienerTHOMAS KINGO