Det danske Foraar er en ranglet Pige,
en bleg og blond, men lidt uvenlig Unge,
der slentrer som Prinsesse i sit Rige
og som uvillig holder Tand for Tunge.
Maaske lidt blodløs ryster hun i Kulden,
hun holder Sceptret tankeløst i Haanden,
og Morgenfruer vælder op af Mulden,
hvor Jorden bliver rørt af Pilevaanden.
Og Hyacinthen bleg som hendes Kinder,
forsøger at faa Smil paa hendes Læber,
mens gule Paaskeliljers Klynger stræber
med gylden Glans at vække Solskinsminder.
Men hendes Blik, naar ej det er begravet
og ej de tunge Øjelaag det dølger,
er køligt som de lange graablaa Bølger
og røber, at hun er i Slægt med Havet.
Men engang vaagner denne spæde Pige
naar Solen kysser hendes unge Bryster
og favner i et Blik sit skønne Rige
af Skove, Marker og af grønne Kyster.