Alting i mig
er en Kalden paa Dig,
elskede Du —
Lysene tændes og nu er det Aften,
hvor er Du nu —
Dagen forstummer og Aftenen glider
mumlende frem,
Lykke og Kummer
samler og rummer
Hjem efter Hjem.
Elskede Du,
hos hvem er Du nu —
er Du forladt —
er Du en ensom Skumring, naar Dagen
stunder mod Nat?
Hvor har Du hjemme, gaar Du i Stilhed
eller i Fest,
hvem kan fornemme
Dig og Din Stemme,
hvor er Du Gæst?
Utryg og sky
gør den skumrende By,
fjendtlig mod mig;
fjernt eller nær i Lys eller Mørke
gemmer den Dig.
Ingen kan svare mit spørgende Hjerte:
hvor er Du nu —
hvem vil forsvare
Dig imod Fare,
elskede Du — —?