Om Verdens største Vismænd
vil tale til en Blomst —
den venter kun paa Varmen
ved Solens Atterkomst;
og mens de taler, taler
af ædleste Fornuft,
den smiler bare til dem
og svarer med sin Duft —
Om alle Ærkebisper
vil præke for en Blomst:
»O, vogt Dig Barn for Solen
og Vaarens Atterkomst,
og vend Dit Ansigt fra den
og fold Dig ikke ud —«
den brister, fuld af Sødme
og staar i Solen Brud.
Og Du, der er en Vismand,
skal megen Daarskab se,
Du, som er Herrens Tjener,
skal møde Spot og Spe —
og maa I græde, eller
med bristet Hjærte lé,
det hjælper lige meget —
thi Lov skal Fyldest ske.