Før drømte jeg fast hver eneste Nat,
Jeg havde dit Hjærte vundet;
Ak, hvor var Dagen da mørk og mat,
Naar Mulmet igjen var svundet!
Nu plager en Drøm mig saa tung og svar,
Den, at jeg dit Hjærte har mistet;
O, hvor er Dagen da lys og klar,
Naar Mørket sig bort har listet!
66 eller 67. Et lille Mesterværk hvad Symmetri angaar. Mulm og Mørke burde ombyttes, men saa kom der «mørk» 2 Gange i 1. Strofe. Det havde svaret ypperligt til «svundet» og «listet». Et Aarstid efter at det var skrevet, saa’ jeg et Digt af A. Munch i «Sorg og Trøst», hvis Tanke er den samme; da dog mit er bedre end hans, lod jeg det staa.