I Klade-Bogen indledes «Gurresange» med Digtet:
Der ligger en Duft af Turist-Lyrik
Alt ud over Gurre Vange;
Hvad her skal føles, véd paa en Prik
Man gennem de kendte Sange.
Alt er beredt, naturlige Sæder,
Kunstigen gjorte, enkelte Steder
Vise Dig, hvor det er Skik at begejstres.
Dejlig er Skoven, en engelsk Park,
Pyntelig Slottet, det ses for en Mark.
Ja Slottet er kønt,
Rosers og Clematis’ blomstrende Ranker
Og Kirkegaardsgrønt
Slynge om Murene sig og om Tanker.
Øjner Du Stenen? læs i en Fart
Indskriften; saa, nu skuer du klart:
Slottet er altsaa
Sokkel, ej andet.
Dyb er Moralen,
Vidt er den kendt.
Det er jo Fortids
Store Betydning,
At den til Fremtid
Mægter at bære
Navnet paa den, der
Drog den af Mørket,
Bragte den Dag.
Renskrift ²³/₇ 69.)
