Hanna Irgens (1792–1853)

Tag mit Farvel — Alfader dig ledsage!

Reis lykkelig! — Vi mødes vel igien!

Der er en Gud som tæller vore Dage,

Som er i Med- og Modgang vores Ven;

Til Ham jeg vil med Tillid overdrage,

At føre dig paa Livets Bane hen.

Jeg kan det ikke — ak jeg kan kun bede,

At Gud dig vil til Graven skyldfri lede.

Naar stundom du min gode Søster skuer

Fra fjerne Egn mod elskte Fødestravn,

Da viid: et skyldfrit Hierte for dig luer

Midt i det glædetomme Kiøbenhavn;

O selv naar Dødens Kamp mit Hierte kuer,

Jeg stamme skal dit dyrebare Navn;

I Livets sidste Stund jeg Gud skal bede,

At han dig vil til Graven skyldfri lede.

Græd ikke meer — stands frugtesløse Taare!

Hør Afskedsklokken slaaer — den kalder dig.

Græd ikke meer — mit Hierte dybt du saarer —

Jeg haaber vist du bliver lykkelig.

Maaskee du seer mig ei før paa min Baare;

Bliv da mod Dyden tro og glem ei mig!

I Evigheden selv jeg Gud skal bede,

At han dig vil til Graven skyldfri lede.