Dagvandring
(fra Altdorph til Urserenthal ved St. Gothard)
(fra Altdorph til Urserenthal ved St. Gothard)
Stille Morgengang paa Fjeldet!
Maleriske Reiseskare!
Høie Sti ved Klippevældet!
Skjønne som derover fare,
Baarne af den sikkre Mule —
Dybe Strøm i sorte Hule!
Blomster, som med Strømmen rinde
Borgruiner, som forsvinde!
Klippetaarn, som synes rave,
Og Beundreren begrave!
Vilde, nøgne Rædselsstier!
Djævelsbro, hvor Tordnen tier,
Studsende ved Dybets Stemme!
Dødens Svælg, hvor Nat har hjemme!
Lyse Dal bag Gravens Hule!
— Ak maa Aftenen da stjule
Alt hvad Dagen herligst skuer?
Ei dens Tryllelygte luer,
Og adsplittet og forvildet
Flygter som et magisk Billed
Hvad jeg hørte, hvad jeg skued —
Eller var det Alt tilsammen.
Billedet i Himmelrammen,
Broen, hvor de Skjønne grued,
Skaren, underlig og broget,
Og mig selv i Reisetoget,
Blandt de Fremmede paa Stien —
Var det alt kun Fantasien,
Som har malt med friske Toner,
Og oplivet med Personer
Maleriet, som forsvinder,
Mens jeg Krandsen til det binder?
Underlig i Reisetoget,
Scenen vexler og henfarer
Og hvad Skjønt sig aabenbarer,
Er i Nuets Vold hengivet.
Fort paa Øieblikkets Vinger,
Trylleriet sig bortsvinger;
Standser Vandreren en Stund,
Synes han at drømme kun.
— Luk nu glad dig, trætte Øie!
Frisk imorgen skal du see
Borgene af evig Snee
Hist paa Grimsels Kæmpehøie.