Til min Ven Lemming<footnote>Død i Madrid 1819.</footnote>
(Til Erindring om vort Samliv i Paris)
(Til Erindring om vort Samliv i Paris)
Tom var mig tit den store Gjøglevrimmel,
I Glimmerverdenen ved Seinens Strømme;
Der flygtede for Larmen mine Drømme,
Og Pragtpaladser skjulte der min Himmel.
Du øined rolig over Hobens Stimmel,
I Morgenæther gyldne Øer svømme,
Du kunde stille midt i Larmen drømme,
Om Tryllestjernerne paa Østens Himmel.
O, gid de dig, som Østens Vise, lede
Paa vildsom Vei til Himmelbarnets Vugge,
At du kan Livets lukte Bog oplukke —
Først trolig, Ven! jeg sjunge vil og bede,
At vi paa adskilt Vei eet Lys maae møde,
Og evig i dets Straaler sammengløde.
Fransk jeg vorded vel ei, blev og jeg graa mellem Franske,
Kom med Fordom jeg hid, og gaaer med Fordom jeg bort?
Muligt skuer jeg skjævt, hvad aldrig lige mig tyktes;
Antipoder i Aand kan aldrig samles i Tid.
Evigheden maa først fra gamle Stade os løfte,
Førend Modsigelsen i evig Samklang er løst.
Blind dog ikke for Alt hvad glimred Fransk gjennem Tiden,
Skimter ofte jeg fro hvad hid Normannen hendrog;
Fra Troubadourens Old end mangen Tone mig fryder,
End skal en venlig Klang mig tro ledsage til Nord.
Er den sjælden end her, og synes Tonen mig fremmed,
Her dog klang den engang, og rører her end min Sjæl.