St. Rocus var sig en Pillegrimsmand,
Han kom fra fremmede Lande;
Den Pesttrold raste i Rhinens Land,
Mod ham kunde Ingen bestande.
Med giftige Aande den Troldmand foer
Over Bjerg og blommede Dae,
Da blegned Moe og da blaaned Noer,
Brav Ridder og Svend sank i Dvale-
Men det var St. Nocus, han var ei feen,
Den Pesttrold monne han tvinge:
Paa Bjerget opbar han saa stor en Steen,
Som løftet af Englevinge.
Og da paa Stenen Kapellet stod,
Den giftige Trold var svundet;
Ret aldrig vi glemme den Pillegrim god,
Som haver Uhyret bundet.
Men kommer en Fjende til Rhinens Bred,
Og ei Kapellet han ærer,
Da bringer han Pest og Fordærvelse med,
Da Ædder og Gift ham fortærer.
De Galler har det fornummet med Skræk,
— Ret aldrig det ganger af Minde —
St. Rocus haaned den Hær saa fræk,
Men blegned for giftige Vinde.
Bodfæ rdig uddrog de ved Fakkelskin,
Og bad hvor St. Rocus standed,
Og brat bortsused den giftige Vind;
Men Fjenden flyede af Landet.
Kapellet end stander paa Bjerget hist,
Der from den Fremmede hviler,
Og karsk han kommer til Hjemmet forvist,
Hvor fro ham Bruden gjensmiler.
* * *
Flinke Roerkarl, hav Tak! St. Rocus gjerne vi prise,
Bringer han karsk os hjem til Ven og elskende Brud,
Karsk paa Arme og Been, og karsk i Hoved og Hjerte;
Tit i sundeste Ham mig skranter rastløse Sjæl.
Pest og giftige Luft dog mindre truer i Verden,
End med dræbende Pust den lufter i Aandernes Land.
Men er Sjælen kun sund, naar ei den røres og stræber,
Naar den rolig i Blund kun drømmer om Jorderigs Lyst,
Da bevare mig vel for Sundhedspesten St. Rocus!
Gjerne, som Göthe, jeg da et Offer bringer ham her:
Altertavlen jo hist han from Kapellet har ofret;
Frygted sundeste Skjald maaskee dog Sundhedens Pest?
— Herlig paa Bjergets Tind vi ved Kapellet har hvilet,
Skuet saamangen Borg paa Fjeld ved brusende Rhin;
Sol gik over dem ned, end glindse stolte Ruiner
Trindt i Maaneskin her, og minde om Ridderens Tid.
Sagte paa blanke Flod fra Bred til Bred vi henglide,
Til Romanzias Lund os vugger rullende Strøm;
Stille i Stjernelys paa Stavnen Roerkarlen sjunger,
Peger paa mangen Borg, og nævner underligt Sagn.