Danmarks og Italien
[Rom den 16 Octbr. 1818.]
[Rom den 16 Octbr. 1818.]
Hvor er du Land, med lyse Bøgeskove!
Hvor Kæmper hvile under grønne Høie,
Hvor Aarestrømme bølgende sig bøie
For Luftningen fra Oceanets Vove?
Høit Dybet svulmer, lystelig det bruser;
Fra Kysten Snekken flyver hen og svinger
I vide Fjerne sine lyse Vinger —
Paa grønne Bred det over Skoven suser.
Trækfuglene henflye i muntre Skare,
Dem følger Dalens Søn i sine Drømme;
I Luften underfulde Øer svømme,
Og Trylleslotte hen i Skyen fare.
Til Riddersmænd i Kamp og Dødningdandsen
Forvandler Trylleslottet sig foroven;
Nu flyer det som en Drage over Skoven,
Og svinder som en Ørn i Aftenglandsen.
Paa Bautastenen sidder Vandringsmanden;
Om Feers Land og underfulde Tider
Han drømmer sødt, mens Billedet bortglider —
I Baaden sjunger Fiskeren ved Stranden.
Den blege Maane sig fra Bølgen hæver;
Den glimter alt den stille Aftenstjerne.
Hvi stirrer Slettens Moe vel mod det Fjerne?
Et Længselssuk mod fremmed Kyst henbæver.
Der vandrer hendes Elskede nu eene —
Hvi flyede han henover dunkle Vove
Fra Landet med de lyse Bøgeskove,
Fra grønne Høi og Fædres Bautastene?
Han søgte Bjerg og Flod og vilde Fjelde,
Han stod paa Fjeldet, han ved Strømmen vanked;
Paa Bjerg, ved Strøm dog intet Hjerte banked,
Hvortil han kunde trætte Hoved helde.
Nu gaaer han under brudte Seiersbuer,
Seer Maanen gjennem Colosseum blinke,
Seer Brutus høit fra Capitolet vinke,
Mens Cæsar farer blodig hen og truer.
Høit Græsset groer paa sjunkne Guderhaller,
Tre Søiler staae, hvor Tordenguden throned;
Bag hine Mure Keisere sig kroned,
Det Lykkens Tempel var, som hist nedfalder.
Fra Hedenoldets Grav sig Korset hæver;
Høit over Capitol og Romas Høie
Sig Kæmpedomen hvælver for mit Øie,
Et helligt Pantheon i Skyen svæver.
Der brænde Lamperne, hvor Petrus hviler,
Trindtom de dybe Seierstoner klinge;
Her Fredens Aand udbreder gyldne Vinge,
Hist Himmeldronningen fra Skyen smiler.
I Korsets Lye staae tryg i Fredens Sale
De store Billeder af det Forsvundne.
Af Konstens Seraphhaand til Livet bundne,
I Døden Guder og Heroer tale.
Jeg seer Laocoon med Slangen kæmpe,
Seer Digterguden, fra Olymp nedsteget;
De største Aander har min Sjæl bevæget —
Og dog jeg kan ei Længselssukket dæmpe.
Jeg vandrer ud fra Konstens Søilehaller,
Seer Rankens Buekrands blandt Almens Grene,
I Olietræets Skygger gaaer jeg eene,
Egeria mig til sin Lund henkalder.
Her vifter Vellugt i Orangeduften,
Hesperisk Himmel blaaner lys foroven;
Hist taarnehøi udspender Piniestoven
Sin grønne Løvskye som en Bro i Luften.
— Men lummerheed Sirocco her dog brænder;
Jeg hører ikke Oceanet bruse,
Jeg hører ikke Egeskoven suse,
Ei Troskabstræet jeg i Syden kjender.
Jeg staaer i Konstens Paradiis paa Jorden;
Men rødmende jeg maa fra Lauren ile,
I Myrthens Lund jeg eene ei kan hvile —
Mit Hjertes Paradiis er i mit Norden.
Hvor er du, Land med lyse Bøgeskove,
Hvor er du, Land, hvor Kjærligheden bygger?
Saa sjunger Nordens Søn i Laurens Skygger,
Ved Romas Grav og Tiberstrømmens Vove.