TilHendes Kongelige HøihedKronprindsesse Maria(Da hun sin Fødselsdag den 28de October 1803drog igiennem Korsøer til Kiøbenhavn.)See! Danmarks Skytsgudinde drog Herfra ved ædle Fredriks Side,Og i de Elsktes Fied vi dog Ei Fredens Glæder saae fremstride.Velsignelsen i Folkets BrystUdbrød ei høit i sandru Røst.Thi hist mod fredsom Elbes Bred Lød Kamp fra fierne Landes Skarer;Og tro i elskte Fyrstes Fied Drog danske Hær mod Danmarks Farer.Ved Arnen fromme Mødre sad,For Kampen skialv, for Freden bad.Da lød en Røst i Skialdens Barm: ”Hvi skialve I? See! Fredrik haver”Sit Skiold til Værn; og ved Hans Arm ”Maria, Fredsgudinden svæver.”Han kiæk, Hun from, fra Elbens Bred”Skal bringe Tryghed, Held og Fred.””Snart straaleklar fra Tidens Hav ”Den Nordens Glædedag optræder,”Som Tvillingfolk en Moder gav, ”Og gav Maria Moderglæder.”Til Fryd den samler her igien”De elskte Tre, som nu drog hen.”Saa Røsten lød, og glæderiig Vi see den Nordens Fest fremtrine,Som skienked’ os, Maria, Dig, Og skienked’ Dig Din Karoline;Og Hun og Frederik og DuTil Glædefesten samles nu.O! vær velkommen, skiønne Dag; Du rige Væld til nye Glæder,Som Fred og Himlens Velbehag Ud over Tvillingriget breder!Vær Vidne tit til Nordens HeldOg dine ædle Døttres Vel!Og Du, hvis Fødselsdag saa blid, Som Du er Selv, velsigner Folket!Ei yppig Pragt, ei konstlet Vid Har Dig vort Samfunds Fryd fortolket.Velsignelsen i BorgerbrystModtog Dig taus ved Siellands Kyst.Men høitidsfuld den følger Dig, Din Frederik, Din Karoline.Og Folkets Andagt hæver sig Til Gud med Bøn for Dig og Dine.Saa lykkelig, Fyrstinde, vær,Som Du er Dem og Folket kiær!J. M. Hertz.