P.A. Heiberg (1758–1841)

Vise¹

paa

den bedste Faders

Fødselsdag,

den 29. August 1793.

Hvad er skiønt, som Faders Navn,

Der med Faders Aand foreenes?

Ofte ved at virke Gavn,

Dette Hædersnavn fortienes.

Alt som Skiebnen det tillader,

En er Fader for sin Ven,

En for Riger, en igien

Enkers, Faderløses Fader.

Tidt af skiændigt Hyklerie

Man det ædle Navn misbruger

Til den Mand, hvis Tyrannie

Staters Blod og Fedme suger;

Som sit Folk paa Halsen træder,

Tærer Marven af sit Land;

Mon man Fader kalde kan

Den, der sine Børn opæder?

Rosen paa den Godes Grav

Af erkiendtlig Taare vandes,

Medens Frygt den Onde gav

Tidt et Marmor, som forbandes.

O hvor fælt er Gravens Giemme,

Naar man Dyden Fiendskab svær!

Men den gode Fader boer

I sin Grav, som var han hiemme.

Fader! Du vort Selskabs Fryd!

Evig Dine Børn Dig signe;

Du har ledet os til Dyd,

Gid vi Dig i Dyder ligne!

Naar Du engang os forlader,

Dit Exempel savne vi;

Derfor, Søstre! stemmer i:

Leve vores gode Fader!

Ofte anmodet af Herr Hofboghandler Poulsen om Bidrag til denne Nytaarsgave, var jeg ubetænksom nok til at give ham et Løfte, som jeg nu angrer. Jeg føler alt for vel, hvorledes de Ting bør være beskafne, som skal offereres Damer til Nytaarsgave, og at de politiske Forsøg, der egentligviis falde i mit Fag, ville staae paa et meget upasseligt Sted i en saadan Bog. Vist nok tillade mine Forretninger mig kuns lidet at befatte mig med at giøre Vers, hvortil jeg ogsaa meget villig tilstaaer, at Naturen har nægtet mig udmærkede Talenter. Om jeg nu og da beskæfter mig med dette Arbeide, da maae det tiene til min Undskyldning, at saa mangen Mand kaldes i disse Tider Poet, der kuns burde hedde Versemager, og iblandt dem kan jeg dog vel søge staae, naar jeg kuns ikke indtrænger mig imellem en Thaarup, en Baggesen, en Storm, en Pram, en Rahbek og flere. Det er jo ingen Skam for mig at tilstaae, at disse Mænd langt overgaae mig i den Konst at skrive Vers? Kan man ikke gierne være en god Skomager, uden at kunde tilskiære eller sye en Klædning? Altsaa burde jeg vel slet ikke have ladet mig finde paa dette Sted? — Kan vel være; men der lader dog saa ilde, ikke at opfylde et Løfte, uagtet det er givet i Ubetænksomhed. Dette lille Stykke maae da paa nogen Maade betale min Gield til Forlæggeren; og mine smukke Læserinder maae for denne Gang antage Villien i Gierningens Sted. P. A. H.

Nytaarsgave for Damer, udg. af Simon Poulsen, København: S. Poulsens Forlag, [1793], s. 94–96.

»Vise paa den bedste Faders Fødseldag«, i: Peter Andreas Heiberg: Udvalgte Skrifter, udg. af Otto Borchsenius og Fr. Winkel Horn, Kjøbenhavn: Otto B. Wroblewskys Forlag, 1884, s. 593–594.

»Kritiske Randgloser«, i: Malthe Conrad Bruun: Kritiske Randgloser til Nytaarsgave for Damer, Holm, Kbh., 1794, s. 3–14.

Thomas ThaarupJens BaggesenEdvard StormChristen H. PramKnud Lyne Rahbek

P.A. Heiberg (1758–1841)

Vise1

paa

den bedste Faders

Fødselsdag,

den 29. August 1793.

Vise¹