Peder Horrebow Haste (1765–1831)

Skjerven

Til Louise ****

paa Hendes Anden-Bryllupsdag.

Sonnet.

Du Harpen slaaer, bekranst af Phoebi Glands:
Parnassets Fyrste kalder Dig Veninde;
Dig Amor gav sin bedste Myrthekrands,
Og, tryllet, signer Du den skjønne Blinde;

Lyksalig, stolt Du vidner: ”Jeg er Qvinde!”
Og Hjertet smelter hen i skyldfri Sands,
Mens Dydens Genier Dit Haar omvinde,
Og gjøre Dine Fjed til Glædens Dands.

Et større Held kan ingen Sanger prise;
Dog, Ædle, Meer jeg Dig saa gjerne gav,
Om blot en Skjerv jeg havde at forlise.

Mit Ønske tag! ynd Draaben af et Hav!
Vær altid lykkelig, som nu, Louise,
Og silde skjønne Skarer ved din Grav!