Den lykkeligste Pige
Til Louise N***r.
Til Louise N***r.
Hvorfor ønsker mangen ædel Pige
Tidt en mindre heldig Søsters Kaar?
Faa blandt Jordens Møer er’ lykkelige
End i Livets himmelskjønne Vaar;
Og de fleste kunde dog, Louise,
O! de fleste kunde være det:
Veien til det sande Held er let,
Medens vi den falske Lykke prise.
Skue den Møe, som kun i Daarers Vrimmel
Fro ved Mængdens Stirre-Blikke staaer;
Som hos Kett fortryllet seer en Himmel,
Og med Skaberglæde fra ham gaaer!
Ikke den, som Staal og Perler smykke,
Den, som fra Paris forskrev sin Krands,
Den, som blænder Skarer med sin Glands,
Føler halvt, hvad Sandhed kalder Lykke.
Uro Pragten, Haand i Haand, ledsager,
Og hos Nyhed selv man Angest seer:
Ak! hvad nu hvert Øie til sig drager,
Intet Blik i Morgen endser meer.
Natten ei til Hvile Dagen kalder,
Og for hende Dagen ei har Fred:
Paa brodeerte Mousseliner ned
Lønligt mangen bitter Taare falder.
Skue den Møe, som gaaer i Kongesale,
For hvis Fødsel Fordom knæler ned!
Vel kan hun med skjenket Demant prale,
Borge Glands, den Pøbel skuffes ved;
Vel kan hun i Dands med Fyrster træde,
Glimre, hyldes og bedøves der;
Ja, vort Nordens Huldgudinde nær,
Hun kan nyde Hoffets bedste Glæde.
O! men Avind, hvor hun træder, følger,
Og i hendes Kummer seer sin Fryd;
Aldrig Venskab hendes Svaghed dølger,
Aldrig umistænkt er hendes Dyd.
Glider hun, forstørres hendes Brøde:
Ondskab hører hendes Fald, og leer;
Og naar hun kun Trøst i Graven seer,
Ingen hulde Søsterhjerter bløde.
Skue den Møe, som bløden Ynglings Tale
Sødeligt til Guddom løfter op!
Let hun hvirvles om i Glædens Sale,
Bryndes Øie speider hendes Krop;
Alles Hyldning hende leer imøde,
Hvor hun ødsler med at vise sig:
Pige, hun er ikke lykkelig,
Mens for Daad og Gavn hver Dag er øde.
Gradviis Øiets Æther-Ild forsvinder;
Stakket Kindens Morgenrøde leer;
Smigren kold beseer de gustne Kinder,
Ei dens kjælne Vellyd toner meer.
Haan og Kulde blændet Pige saarer,
Tung af Kummer stiger visnet Barm:
Dagen yder Kjedsomhed og Harm,
Natten ingen Søvn og mange Taarer.
Skue den Møe, som Rigdoms Gud indvier
Til paa Dynger Guld at svæve hen,
Paa hvis Vink en Trælle-Skare bier!
For at hylke fyrig Tak igjen!
Skjønt hun tit forfrossen Armod klæder,
Ofte rækker nøisom Flid sit Brød,
O! skjønt hendes Lod ved Gavn er sød,
Ikke Du misunde hendes Glæder!
I den Flok, som tæt om hende vrimler,
Nidskhed tit, som Trang, fornummet er:
See, hvor Nøgenhed, og Hunger stimler,
Hør, hvor Veemod klynker fjern og nær!
Alle, Alle kan hun ei husvale;
Viisdom kjøbes ei for præget Muld;
Sundhed vindes heller ei ved Guld;
Ingen Perler Hjertets Fred betale.
Pragt og Byrd kan ei lyksaliggjøre,
Skjønhed det saa lidt, som Guld, formaaer:
Deres Glæder kun Minuter røre,
Deres Sorger fylde sene Aar.
Hele Jorden rundt skal Du, Veninde,
Plat forgjeves søge Lykkens Spor:
Frygtsom spørg ei Andre, hvor den boer;
Inden i Dig Selv Du den skal finde.
Kom, ledsag mit Vink med hulde Blikke!
Hist en ung, lyksalig Pige staaer:
Ynde seer Du, Skjønhed seer Du ikke;
Sundheds Engel freder hendes Vaar;
Uskylds Himmel Lykkens Savn erstatter:
Stille Dyder hendes Aand beboe:
Sjelefred bevogter hendes Ro:
Morgenrøden vækker Glædens Datter.
O! for hende Purpurskyen gløder,
Og for hende smykkes Floras Krands;
Hende Rosens Duft saa lifligt møder,
Hendes Blik forlyster Myggens Dands;
Blidt for hende Kildens Bølge kruses;
Hende toner Lundens Melodie;
Og af al Guds Skabnings Harmonie
Hendes frydomgivne Sjel beruses.
Lyst til Daad i hendes Hjerte brænder,
Skjøndt hun beiler ei til dyrket Navn:
See, hvor sysle flink de trinde Hænder,
For i Stilhed at udbrede Gavn!
Dagninggryet hendes Flid tilsmiler,
Middagstimen hendes Gjerning seer,
Og naar Natten byder: Virk ei meer!
Blødt hun end paa haarde Leie hviler.
Naar hun sparte Stund til Lyst indvier,
Ei hun triner frem i Flitterpragt;
Ei paa Gjekkes Offerduft hun bier,
Prydet nok med reen og smagfuld Dragt;
Ubemærkt i Mængden hun sig dølger,
Svinges let i sund, blufærdig Dands,
Nyder Glæden, vogter Uskylds Krands:
Ei til Anger hjem den hende følger.
Ingen Hykler Virakdunst udspreder,
Og med den omtaager hendes Vaar;
Hun ei hyldes af en falsk Tilbeder:
Hendes Værd en ædel Elsker faaer;
Faa, men Gode, hendes Venner ere,
Som til Gravens Time ligne sig:
Pige, hun er saare lykkelig;
Hvorfor vil ei alle Møer det være?
Ak, at Pragt og Høihed saa misundes!
Ak, at Skjønhed os fortryller saa!
Ak, at tit vort Haab paa Rigdom grundes,
Og et Flyvesand det grundes paa!
Jeg har stræbt, et bedre Held at prise,
Det, som Sandhed ene kjendes ved:
Held med Sundhed, Uskyld, Virksomhed!
Held med Alt, som pryder Dig, Louise!