Stille Søvn Du nyder;
O hvor den er skjøn!
Knap din Aande lyder,
Du mit Hjertes Søn!
Du har lært at smile
Ved din Moders Bryst,
Lullet ind til Hvile
Af min egen Røst.
Sov kun lille Gode!
Kræfter sanke Du!
Paa vor Herres Klode
Skal Du leve nu.
Han er huld, Du Kjære!
Gjør ham ei imod.
Her er godt at være,
Naar man selv er god.